ANNONCE:
FE's indhentningsstaton ved Dueodde på Bornholm. Foto: Forsvarets Efterretningstjeneste.
Indholdsfortegnelse:
Køleanlægget skal ifølge en ansøgning fra Forsvarets Efterretningstjeneste til Bornholms Regionskommune placeres ved tjenestens såkaldte indhentningsstation ved Dueodde på Bornholm.
Anlægget er projekteret til at yde en køleeffekt på 690 kilowatt og omfatter to separate tørkølere og et såkaldt frikøleanlæg på samme ydelse. Desuden skal køleanlægget suppleres med et nødstrømsanlæg med en samlet effekt på 640 kilowatt og en lagerkapacitet på 40.000 liter diesel.
Ifølge ansøgningen skal 90 procent af kølekapaciteten benyttes til køling af serverum, mens resten skal bruges til såkaldt komfortkøling i operationsrum og værksteder. I ansøgningen forklarer Forsvarets Efterretningstjeneste, at "der ikke vil være en driftssituation, hvor begge kølemaskiner er i drift samtidig."
Forsvarets Efterretningstjeneste forklarer videre i ansøgningen, at køleanlægget etableres "som led i ændring af stationens arbejde og almindelig vedligeholdelse."
Skal altid fungere
Hos Dankøling, der blandt andet har leveret køleanlæg til serverrum hos Folketinget og Dong, fortæller salgskonsulent Christian Olsen, at hvis man bygger et anlæg med disse specifikationer, er det fordi, man vil være helt sikker på, at tingene altid fungerer.
Han forklarer, at folk med kritiske serverrum meget gerne vil sikre sig mod alle tænkelige hændelser.
"Selvom de bliver afskåret fra omverdenen, strømmen ryger, eller der er brand, så skal det bare køre og lukke rigtigt ned, hvis det endelig skal lukke ned," siger Christian Olsen.
Kølekapacitet til supercomputer
Hos Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet er lektor og ekspert i supercomputere Josva Kleist imponeret over kølekapaciteten af Forsvarets Efterretningstjenestes planlagte køleanlæg.
"Det er pænt stort," siger han.
Han vurderer, at Forsvarets Efterretningstjeneste med et køleanlæg som det projekterede vil være i stand til at køle en maskine, der er mellem de 100 kraftigste i verden. Også efter, at komfortkølingen til medarbejderne er trukket fra.
Det når han frem til ved at tage udgangspunkt i den svenske supercomputer Neolit, der er nummer 122 på listen over de kraftigste computere i verden. Fordi der er tale om en forskningscomputer, er det meste omkring maskinen offentligt kendt.
Neolit bruger ifølge Josva Kleist cirka 250 kilowatt køling. Maskinen har 6.440 kerner og består af 805 enheder leveret af HP, der har med meget kraftige forbindelser mellem knuderne. Det er en meget kraftig maskine, som benytter Linux som operativsystem og som har en regnekraft ved spidsbelastning på 60.020 gigaflop (Floating point Operations Per Second).
Fortsættes ...



