Mobilselskaber finder ny 4G-auktion uretfærdig

IT- og Telestyrelsen vil udbyde nye licenser til mobilt bredbånd på auktion, men den er helt gal med auktionsformatet, mener TDC, Telenor og Telia.

Artikel top billede

Foto: Lotte Bentzen/TDC

IT- og Telestyrelsen lægger op til en ny auktion, hvor mobiloperatører kan byde på frekvenser.

Med disse frekvenser i hånden kan en mobiloperatør blandt andet udbyde mobilt bredbånd - populært kaldet 3G og 4G.

Men IT- og Telestyrelsens udkast til en auktionsmodel er forbundet med en række urimeligheder, lyder det fra TDC, Telia og Telenor.

"Det format, som IT- og Telestyrelsen lægger op til nu, er udtryk for en vis slingrekurs i, hvordan man har grebet auktioner an over den seneste årrække," siger regulatorisk chef Nicholai Kramer-Pfeiffer fra Telenor. 

3 stillet dårligere 
Auktionen drejer sig denne gang om frekvensblokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Det er frekvensblokke, som IT- og Telestyrelsen har inddraget fra TDC, Telia og Telenor.

Årsagen til inddragelsen er, at disse frekvensbånd hidtil har været låst til mobiltale, men fra næste år er det muligt også at bruge dem til mobilt bredbånd. Netop dette har IT- og Telestyrelsen fundet konkurrenceforvridende, fordi andre udbydere ikke har haft mulighed for at byde ind.

TDC, Telia og Telenor har fået licenserne, som hidtil er brugt til traditionel mobiltelefoni, før 3 kom ind på det danske marked.

Styrelsen fremhævede i november sidste år, at det stillede mobiloperatøren 3 dårligere i forhold til de tre konkurrenter, og derfor vurderede styrelsen, at det var nødvendigt at omfordele nogle af frekvensblokkene. Omfordelingen er blevet kaldt refarming.

IT- og Telestyrelsen lægger derfor nu op til en åben auktion, hvor minimumsprisen for blokkene er 12 millioner kroner, og TDC, Telenor og Telia kan ikke byde, fordi de i forvejen har blokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet.

"Her er der tale om en auktion, som vi andre er afskåret fra at deltage i, og alligevel vælger man et auktionsformat, som er meget favorabelt for den eventuelle udbyder, der måtte vælge at gå ind for at byde, i og med auktionen har et lavt minimumsbud, og at den er åben, så det er risikofrit at deltage," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer.

Han henviser til den seneste 4G-frekvensauktion, hvor TDC, Telia og Telenor alle betalte over 300 millioner kroner hver for frekvensblokke i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet.

"Auktionen kommer i forlængelse af en 4G-auktion, hvor man har anvendt andre principper, og så vælger man nu at gennemføre en billig auktion, som kun er for et udvalgt publikum. Man får fornemmelsen af en slingrekurs," fortæller Nicholai Kramer-Pfeiffer, der mener, at prisen nærmer sig en foræring.

Den regulatoriske chef fremhæver videre, at Telenor - dengang under navnet Sonofon - i 2005 måtte betale 533 millioner kroner for den 3G-licens, der blev ledig, efter at Orange blev solgt til Telia.

TDC utilfreds med varigheden

Anders Thomsen, der er chef for public affairs hos TDC, mener også, at der er problemer forbundet med det udspil, som IT- og Telestyrelsen er kommet med.

Han hæfter sig ved varigheden af de licenser, som styrelsen nu vil sælge på auktion.

Ifølge udspillet fra IT- og Telestyrelsen skal de nye licenser løbe til 2032, mens Telia, TDC og Telenor skal tilbageleverede deres licenser i henholdsvis 2017 eller 2019.

"De tilladelser, der kommer i spil nu, bør også gælde til 2017 og 2019, og så må man lave en stor auktion med det hele i 2017 og 2019, hvor alle kan byde på lige vilkår - og så bliver det lige for alle i den mellemliggende periode og fremadrettet," siger Anders Thomsen.

De nye licenser, som IT- og Telestyrelsen nu vil sende auktion, er ikke forbundet med dækningskrav. Derfor mener Anders Thomsen, at det er vigtigt, at det også er tilfældet, når TDC, Telia og Telenor i 2017 og 2019 skal genforhandle deres licenser.

"Allerede nu må man beslutte, om man skal have dækningskrav på 900 og 1800 megahertz-frekvenserne," siger Anders Thomsen.

Han tilføjer, at det er afgørende, for TDC er ligesom Telia og Telenor afskåret fra at byde ind på licenserne uden dækningskrav.

Telenor frygter videre, at der er en helt anden auktionsmodel i 2017 og 2019, når 900 og 1800-megahertz-licenserne skal leveres tilbage.

"Vi kan forvente at kigge ind i nogle helt andre licensomkostninger end den auktion, der finder sted nu," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer, som finder det konkurrenceforvridende.

Telia: For kort tidshorisont
Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt, har tidligere udtrykt utilfredshed med udspillet til en omfordeling, som IT- og Telestyrelsen er kommet med.

Dengang var et af argumenterne, at Telia i 2011 kan bruge 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene til mobilt bredbånd, men allerede i år 2017 skal selskabet tilbagelevere sin licens til 900 megahertz-frekvensbåndet.

"Investeringshorisonten er simpelthen for kort, og jeg troede, at vi var enige om, at hvis man ville have bredbånd i Danmark og være fremme i den teknologiske udvikling, så troede jeg, at skulle gøre det attraktivt at investere i sådan noget i Danmark. Og det mener jeg ikke, at man gør med den regel," fortalte Jens Ottosen-Støtt fra Telia.

Telia indsendte i februar en klage til Teleklagenævnet over omfordelingen i 1800 megahertz-frekvensbåndet. Den sag forventes afgjort i september.

Du kan læse flere af Telias argumenter her, ligesom IT- og Telestyrelsen i samme artikel forklarer om tilbagekaldelsen af licenserne i 2017 og 2019.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

Kod smartere med GitHub Copilot

Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

Sikkerhed | København

Cyber Threats

Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

It-løsninger | København V

Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

Se alle vores events inden for it

AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

Tech Lead til Datacenter Operations

Sydjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Bliv en del af vores nye mobiludviklingsteam i Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S