IT- og Telestyrelsen lægger op til en ny auktion, hvor mobiloperatører kan byde på frekvenser.
Med disse frekvenser i hånden kan en mobiloperatør blandt andet udbyde mobilt bredbånd - populært kaldet 3G og 4G.
Men IT- og Telestyrelsens udkast til en auktionsmodel er forbundet med en række urimeligheder, lyder det fra TDC, Telia og Telenor.
"Det format, som IT- og Telestyrelsen lægger op til nu, er udtryk for en vis slingrekurs i, hvordan man har grebet auktioner an over den seneste årrække," siger regulatorisk chef Nicholai Kramer-Pfeiffer fra Telenor.
3 stillet dårligere
Auktionen drejer sig denne gang om frekvensblokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Det er frekvensblokke, som IT- og Telestyrelsen har inddraget fra TDC, Telia og Telenor.
Årsagen til inddragelsen er, at disse frekvensbånd hidtil har været låst til mobiltale, men fra næste år er det muligt også at bruge dem til mobilt bredbånd. Netop dette har IT- og Telestyrelsen fundet konkurrenceforvridende, fordi andre udbydere ikke har haft mulighed for at byde ind.
TDC, Telia og Telenor har fået licenserne, som hidtil er brugt til traditionel mobiltelefoni, før 3 kom ind på det danske marked.
Styrelsen fremhævede i november sidste år, at det stillede mobiloperatøren 3 dårligere i forhold til de tre konkurrenter, og derfor vurderede styrelsen, at det var nødvendigt at omfordele nogle af frekvensblokkene. Omfordelingen er blevet kaldt refarming.
IT- og Telestyrelsen lægger derfor nu op til en åben auktion, hvor minimumsprisen for blokkene er 12 millioner kroner, og TDC, Telenor og Telia kan ikke byde, fordi de i forvejen har blokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet.
"Her er der tale om en auktion, som vi andre er afskåret fra at deltage i, og alligevel vælger man et auktionsformat, som er meget favorabelt for den eventuelle udbyder, der måtte vælge at gå ind for at byde, i og med auktionen har et lavt minimumsbud, og at den er åben, så det er risikofrit at deltage," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer.
Han henviser til den seneste 4G-frekvensauktion, hvor TDC, Telia og Telenor alle betalte over 300 millioner kroner hver for frekvensblokke i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet.
"Auktionen kommer i forlængelse af en 4G-auktion, hvor man har anvendt andre principper, og så vælger man nu at gennemføre en billig auktion, som kun er for et udvalgt publikum. Man får fornemmelsen af en slingrekurs," fortæller Nicholai Kramer-Pfeiffer, der mener, at prisen nærmer sig en foræring.
Den regulatoriske chef fremhæver videre, at Telenor - dengang under navnet Sonofon - i 2005 måtte betale 533 millioner kroner for den 3G-licens, der blev ledig, efter at Orange blev solgt til Telia.
TDC utilfreds med varigheden
Anders Thomsen, der er chef for public affairs hos TDC, mener også, at der er problemer forbundet med det udspil, som IT- og Telestyrelsen er kommet med.
Han hæfter sig ved varigheden af de licenser, som styrelsen nu vil sælge på auktion.
Ifølge udspillet fra IT- og Telestyrelsen skal de nye licenser løbe til 2032, mens Telia, TDC og Telenor skal tilbageleverede deres licenser i henholdsvis 2017 eller 2019.
"De tilladelser, der kommer i spil nu, bør også gælde til 2017 og 2019, og så må man lave en stor auktion med det hele i 2017 og 2019, hvor alle kan byde på lige vilkår - og så bliver det lige for alle i den mellemliggende periode og fremadrettet," siger Anders Thomsen.
De nye licenser, som IT- og Telestyrelsen nu vil sende auktion, er ikke forbundet med dækningskrav. Derfor mener Anders Thomsen, at det er vigtigt, at det også er tilfældet, når TDC, Telia og Telenor i 2017 og 2019 skal genforhandle deres licenser.
"Allerede nu må man beslutte, om man skal have dækningskrav på 900 og 1800 megahertz-frekvenserne," siger Anders Thomsen.
Han tilføjer, at det er afgørende, for TDC er ligesom Telia og Telenor afskåret fra at byde ind på licenserne uden dækningskrav.
Telenor frygter videre, at der er en helt anden auktionsmodel i 2017 og 2019, når 900 og 1800-megahertz-licenserne skal leveres tilbage.
"Vi kan forvente at kigge ind i nogle helt andre licensomkostninger end den auktion, der finder sted nu," siger Nicholai Kramer-Pfeiffer, som finder det konkurrenceforvridende.
Telia: For kort tidshorisont
Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt, har tidligere udtrykt utilfredshed med udspillet til en omfordeling, som IT- og Telestyrelsen er kommet med.
Dengang var et af argumenterne, at Telia i 2011 kan bruge 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene til mobilt bredbånd, men allerede i år 2017 skal selskabet tilbagelevere sin licens til 900 megahertz-frekvensbåndet.
"Investeringshorisonten er simpelthen for kort, og jeg troede, at vi var enige om, at hvis man ville have bredbånd i Danmark og være fremme i den teknologiske udvikling, så troede jeg, at skulle gøre det attraktivt at investere i sådan noget i Danmark. Og det mener jeg ikke, at man gør med den regel," fortalte Jens Ottosen-Støtt fra Telia.
Telia indsendte i februar en klage til Teleklagenævnet over omfordelingen i 1800 megahertz-frekvensbåndet. Den sag forventes afgjort i september.
Du kan læse flere af Telias argumenter her, ligesom IT- og Telestyrelsen i samme artikel forklarer om tilbagekaldelsen af licenserne i 2017 og 2019.
