Shh, processoren sover - ny dvaletilstand på vej

Ny dvaletilstand i IBM's Power-chip skal gøre processorerne langt mere strømeffektive.

Artikel top billede

Computerworld News Service: IBM er ved at udvikle en ny dvaletilstand til sine Power-processorer, der gør, at de næsten ingen strøm forbruger, når de ikke er i brug, fortæller en udvikler fra IBM ved konferencen Hot Chips.

IBM's Power7-chip har allerede tre forskellige sleep modes, som virksomheden kalder nap, sleep og heavy sleep (eller på dansk: lur, søvn og tung søvn).

Ventetid på applikation

De træder i kraft baseret på faktorer såsom typen af arbejdsbyrder, der køres, og hvor lang en ventetid en applikation kan tolerere, før processoren vågner igen.

Ventetiden er en faktor i forhold til hver af de tre dvaletilstande.

Nap mode skærer processorens strømforbrug ned med 15 procent, og den kan herfra vækkes til live igen næsten omgående.

Heavy sleep mode nedsætter spændingen til alle otte processorkerner med 85 procent, men skal bruge to millisekunder til at bringe processoren tilbage til fuld kraft.

Den nye såkaldte deep-sleep mode vil næsten fuldstændigt slukke for strømmen til processoren, som dog også vil tage væsentligt længere tid - 10 til 20 millisekunder - om at vågne igen, oplyser IBM-udvikler Michael Floyd i sin præsentation ved konferencen i Stanford i Californien mandag.

IBM har givet den nye dybe søvntilstand kodenavnet "Winkle," antageligvis efter den fiktive karakter Rip van Winkle, som faldt i søvn og sov i 20 år, hvorefter han vågnede op til en forandret verden.

En 'appetitvækker'

Floyd fortalte ikke hvilke processorer, der vil få den nye dybe søvntilstand eller gav nogen yderligere detaljer - han kaldte det en "lille appetitvækker til fremtidige chip." IBM vil muligvis introducere den med en opdatering til eksisterende Power7-processorer eller vente til Power8-chippen, som dog ikke forventes at være lige om hjørnet.

Det er almindeligt for chipproducenter at anvende dvaletilstande til at minimere deres processorers strømforbrug.

Intel har sagt, at individuelle kerner i virksomhedens Xeon 5600-processorer kan slukkes næsten fuldstændigt, når de ikke er i brug.

IBM's Power-processorers strømforbrug styres af en dedikeret microcontroller uden for processor-chippen, som indsamler data fra 44 sensorpunkter på hver chip samt fra andre sensorer i systemet.

Den bruger disse data til at udregne processorens optimale spænding og klokhastighed på ethvert givent tidspunkt, fortæller Floyd.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura