138 millioner kroner ruller i år ind i statskassen fra afgifter på telefonnumre og radiofrekvenser, som blandt andet bruges til mobiltelefoni.
Teleselskaberne ønsker nu et opgør med afgiften, som ifølge selskaberne i den sidste ende går ud over forbrugerne. Enten i form af højere priser eller dårligere mobilnet.
"Det er mange penge at aflevere til staten for telebranchen, og det er jo penge, som kun kan tages fra kunderne eller investeringerne, og derfor bør det overvejes, om det er den rigtige måde at sikre indtægter til staten på," siger chef for public affairs hos TDC, Anders Thomsen.
Juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia bakker op. Han undrer sig over, at politikerne benytter en række regulatoriske indgreb for at sænke priserne for mobiltelefoni, men samtidig beskatter politikerne numre og frekvenser.
"Hvis man hele tiden vil have højere skatter, så kan man ikke få lavere priser. Det burde man kunne forstå," siger Jens Ottosen-Støtt.
I år beløber frekvensafgifterne sig til 59 millioner kroner, mens nummerafgifterne ligger på 79 millioner kroner.
"Nummerafgifterne overstiger langt, hvad det koster at administrere dem, så det er bare en skat. Det er bare et spørgsmål om at øge omkostningerne for brugerne," siger Jens Ottosen-Støtt.
IT- og Telestyrelsen oplyser til Computerworld, at de 138 millioner kroner tilfalder statskassen, og der er dermed ikke tale om et gebyr, som styrelsen opkræver til administration.
Derfor opkræves afgifterne
Argumenterne for afgifterne er, at telefonnumre såvel som frekvenser er en begrænset ressource, og retten til at anvende dem skal derfor være forbundet med en indtægt for staten.
Men den årlige afgift på frekvenser holder ikke, når staten samtidig sælger retten til at benytte radiofrekvenserne på auktion, argumenterer teleselskaberne.
Senest har staten afholdt en auktion for 2,5 gigahertz-frekvenser, og den indbragte statskassen omkring en milliard kroner. Det var teleselskaberne 3, TDC, Telenor og Telia, der betalte for retten til frekvenserne.
"Frekvenser er en knap ressource, og det er jo også derfor, at vi ofte har auktioner over det. Men man skal spørge sig selv, om det er relevant, at man derudover skal have en løbende afgift på frekvenser," spørger Anders Thomsen.
Han mener, at politikerne burde undersøge, om afgiften er på niveau med andre landes.
Ifølge Jens Ottosen-Støtt er det at betale for den samme vare to gange, når der også er afgifter, selvom retten til at benytte en frekvens er betalt én gang. Og samtidig skævvrider det konkurrencen på telemarkedet, tilføjer han.
"Frekvensafgifterne er meget interessante, fordi de hovedsageligt rammer mobilbranchen. Det vil sige, at de ikke er teknologineutrale i deres beskatningsform, når man beskatter efter typen af teknologi. Det har vi ikke megen forståelse for," argumenterer Jens Ottosen-Støtt.
I 2009 lød frekvens- og nummerafgifterne på 136,8 millioner kroner, mens tallet i 2011 er sat til 139 millioner kroner.
Computerworld følger op med en kommentar fra Venstres skatteordfører, Mads Rørvig.
