Motorola køber udviklingsfirma i Android-satsning

Motorola gør sig klar til at skrue op for udviklingen af programmer til Android.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Motorola er tilsyneladende klar til at udvikle endnu mere på Android.

Virksomheden har i hvert fald opkøbt 280 North, som er et selskab, der først og fremmest beskæftiger sig med udvikling af web-applikationer.

Aftalen kom i stand "tidligere på sommeren" fortæller Motorola.´

Prisen er hemmelig

Selskabet vil ikke fortælle prisen for 280 North, der er bedst kendt for applikationen 280 Slides og for Cappucino, der er et open source-baseret applikations-framework.

Brugerne af 280 Slides kan udforme præsentationer direkte i browseren, ligesom de nemt kan finde forskellige former for media online, som de kan tilføje i præsentationer og bruge i PowerPoint-dokumenter.

Cappuccino indeholder værktøj, der gør det muligt at udvikle interaktive web-applikationer.

Skal bruges til Android

Motorola er interesseret i at bruge teknologien og ekspertisen fra 280 North til at udvikle applikationer til Android.

"Transaktionen giver Motorola adgang til en talentmasse med speciale i web-applikationer og til teknologi, der kan understøtte den fortsatte udvikling af Motorolas applikations-økosystem," lyder det fra Tama McWhinney fra Motorola.

"Vi tror, at 280 North vil vise sig vigtig i vores bestræbelser på at udbygge Android-økosystemet med innovative web-baserede teknologier og applikationer," fortsætter hun.

Satser stort på Android

Motorola har satset stort på Android.

For at adskille sig fra andre producenter, der også bruger styresystemet, har virksomheden bygget MotoBlur, som er en brugerflade, der kombinerer informationer fra sociale netværk som Facebook og Twitter.

Men Motorola har for nylig sagt, at selv om MotoBlur fortsat vil være at finde på de nye telefoner, så vil virksomheden ikke længere markedsføre brandet.

Opkøbet kommer netop, som Motorola er i gang med at forberede en større opsplitning af virksomheden, hvor blandt andet produktionen af telefoner for fremtiden skal ske i regi af et nyt selvstændigt selskab.

Motorola begyndte første gang at tale om en opsplitning i 2008, men lagde sidenhen ideen på hylden igen.

Nu håber virksomheden at kunne gennemføre processen i begyndelsen af næste år.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S