Derfor kan de færreste undvære et web-CMS

Analysehuset Gartner anser web-CMS som en integreret og i stigende grad vigtig del af forretningen for de fleste virksomheder.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I august-nummeret hævder magasinet Wired, at World Wide Web, som vi kender det i dag, er på vej retur til fordel for simplere, slankere tjenester, men for erhvervslivet synes internettet kun at blive mere og mere afgørende.

For første gang vil web content management (WCM) i år muligvis generere over en milliard dollar eller 5,86 milliarder kroner i omsætning for leverandørerne af denne type software i forhold til 5,21 milliarder kroner i det recessions-tyngede 2009.

Det vurderer Gartner i rapporten "Magic Quadrant for Web Content Management," der udkom i denne måned.

Gartner estimerer, at markedet for WCM-værktøjer generelt vil vokse årligt med 14 procent fra 2009 til 2014.

"Væksten i online-kanalen for erhverv stiger eksponentielt," siger research vice president for Gartner, Toby Bell, som er medforfatter til rapporten.

"Jeg tror, vi kun lige er begyndt at forstå internettets potentiale, og det gælder både kommercielt og for samfundet."

Selvom de fleste organisationer hidtil har anset deres websites for at være steder, de har kunnet offentliggøre statisk indhold om dem selv og deres virke, så anser flere og flere organisationer i dag deres tilstedeværelse online som hovedkommunikationskanalen til potentielle kunder og investorer.

Broget branche

Det betyder, at leverandører af WCM - en kategori, der spænder fra store softwarevirksomheder som Oracle og IBM til mindre, dedikerede leverandører som Open Text - tilføjer flere funktioner til deres web-orienterede content management-software for at imødekomme denne efterspurgte højere intensitet.

WCM-produkter kan i dag som standard levere indhold til mobile enheder, katalogisere og levere digitale aktiver som video og indeholder sociale netværksfunktioner.

"Købsbeslutningernes faktorer rækker nu udover det oprindelige fokus på offentliggørelse af indhold. Aktuelle online-strategier kræver, at et websites ejere, designere og udviklere overvejer den generelle oplevelse, der leveres til brugeren, og ikke blot indholdet," påpeger rapporten.

Integration bliver afgørende

Darren Guarnaccia, der er vice president for produktmarkedsføring hos WCM-leverandøren Sitecore, er enig i, at rammerne for denne type software er udvidede i de senere år.

Virksomheden tilbyder nu mulighed for at levere indhold til og fra mobile enheder samt mulighed for at analysere web-trafikken.

Guarnaccia bemærker også, at da virksomhedens salgspersonale begyndte at foretage de første salgsopkald for mere end 10 år siden, var det oftest systemadministratorer, de talte med. Nu er det chefer fra markeringsafdelingen og andre hovedsagligt ikke-tekniske afdelinger, der får salgstalen.

WCM-produkter vil også i stigende grad skulle fungere sammen med anden forretningssoftware for at give virksomhederne en mere detaljeret forståelse for, hvad brugerne søger, siger Toby Bell fra Gartner.

Som tiden går, vil sådanne systemer blive bedre til at personliggøre det leverede indhold og måle hvor stor en succes, denne personliggørelse har haft.

Det vil blive muligt for virksomhederne at "forstå, hvorfor de går efter præcist den ene eller anden slags indhold, og brugerne vil få mulighed for at slå forhold til og fra for enten at undgå eller tiltrække bestemte typer indhold," siger Bell.

I en spørgeundersøgelse blandt 1.000 forretningspartnere fandt IBM, at 45 procent eksperimenterer med sociale medier for at bruge dem til at generere nye kilder til omsætning.

Virksomheden løftede for nylig sløret for et sæt værktøjer og konsulent-tjenester til at hjælpe organisationer til at blive bedre til web 2.0.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos