HP indgår millionforlig i svindelsag

HP lægger 323 millioner kroner på bordet i forlig i stor svindelsag.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hewlett-Packard betaler den amerikanske stat knap 323 millioner kroner i et forlig.

Selskabet undgår således at blive trukket ind i en opslidende retssag om at have svindlet U.S. General Service Administration (GSA) og andre statslige myndigheder ved at betale returkommission til systemintegratorer for at anbefale USA's ministerier at købe produkter fra HP.

Med forliget afsluttes også en sag, hvor regeringen hævdede, at en kontrakt fra 2002 mellem HP og GSA var ugyldig, da leverandøren gav mangelfulde informationer til GSA under kontraktforhandlingerne, oplyser justitsministeriet.

Forliget med HP er en del af en omfattende undersøgelse, som det amerikanske justitsministerium har igangsat, efter whistleblowerne Norman Rille og Neal Roberts i 2004 startede en retssag ved den amerikanske distriktsdomstol for det østlige distrikt i Arkansas.

Betalinger og rabatter

Denne retssag drejer sig hovedsagligt om uretmæssige betalinger og rabatter givet af HP, Sun Microsystems og Accenture, men i sagen navngives også dusinvis af andre it-virksomheder, der angiveligt er involveret i at give eller modtage ulovlig returkommission.

HP-forliget er det andenstørste af fem forlig, der er resultat af retssagen.

I maj indvilgede EMC i at betale den amerikanske stat knap 514 millioner kroner for at undgå lignende anklager.

HP offentliggjorde i starten af august muligheden for et kommende forlig. Virksomheden benægter dog enhver ulovlig aktivitet.

"VI mener, at det er i vores interessenters bedste interesse at få løst denne sag og komme videre," har en talskvinde for HP udtalt.

Blandt de af Accentures partnere, der er navngivet i sagen fra 2004, finder man Cisco Systems, Microsoft, IBM, Dell og Oracle.

I april 2007 lagde det amerikanske justitsministerium sin vægt bag sagen, der blev indgivet af Rille, som er tidligere leder i Accenture, og af Roberts, som er tidligere partner i PricewaterhouseCoopers. Under U.S. False Claims Act kan private borgere sagsøge over svindel på vegne af den amerikanske stat og få del i eventuelle inddrevne midler.

"Konsulenter er nødt til at handle retfærdigt med staten, når de gør forretning med føderale myndigheder," udtaler Tony West, der er vicestatsanklager for det amerikanske justitsministeriums civile division, i en pressemeddelelse.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS