Dette bør du vide om Ciscos nye UCS-platform

Cisco har længe arbejdet for at fremme en systembaseret tilgang til opbygningen af store virksomheders netværk. Efterspørgslen vil dog fremtving understøttelse af blandede miljøer, mener analytikere.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Cisco hævder, at en infrastruktur, der fra ende til anden er bygget af udstyr fra Cisco, er mere værd end summen af sine dele.

Sidste år udvidede netværksleverandøren denne vision til at omfatte hele datacentret. Virksomheden introducerede sine Unified Computing System-servere sammen med storage og virtualisering fra partnere som ECM og dens datterselskab VMware med løfter om vigtige fordele i forhold til serverproducenter som HP og IBM.

UCS var den første platform til at understøtte Fibre Channel over Ethernet (CFOE), hvilket er en tilgang, der kan skære i netværksomkostningerne ved at afskaffe behovet for separate adaptere, switche og kabler til LAN og storage, siger Jackie Ross, der er vice president for marketing hos Cisco.

De konkurrerende systemer tvinger ifølge Ross også administratorerne til manuelt at ændre netværks-attributterne for hver enkelt server i takt med, at applikationerne flyttes rundt i et virtualiseret datacenter.

Hvad er hagen?
Med til sine UCS-servere inkluderede Cisco adaptere, der understøtter FCOE, til når brugeren er klar til det, og introducerede en konsol, som administratorer kan bruge til via fjernadgang at definere hver applikations behov i forhold til netværk, storage og sikkerhed.

Disse profiler flytter med applikationerne fra blade til blade. Særlige chip i serverne og i Ciscos netværksudstyr hjælper til at eksekvere kommandoer fra konsollen.

Virksomhedens første bladeservere udkom for omkring et år siden. Cisco argumenterer for, at da virksomheden selv er en ny spiller på serverområdet, har det hjulpet til at overhale konkurrenterne - HP, IBM og Dell - indenom, særligt inden for administration og netværk.

Men ligesom alle andre it-kæmper, der er de førende på et område, drager de store serverleverandører fordel af årtiers udvikling, påpeger analytiker Jonathan Eunice fra Illuminata. Alle tre af Ciscos store konkurrenter tilbyder flere valgmuligheder, hvad angår computerplatform, administrationsværktøjer og andre datacenter-komponenter, observerer han.

UCS er lettere at udrulle end visse andre serverplatforme, men nogle brugere oplever det som sværere at skalere op i et blandet miljø, påpeger Eunice.

"Meget af det man ser i UCS, er designet til at fungere virkelig godt sammen med andre dele af UCS," fremhæver han.

Hvad er bundlinjen?

At opbygge et datacenter omkring en enkelt leverandørs vision kan forenkle driften, hvilket kan hjælpe it-afdelingen til at støtte en hurtig vækst og forandring i en virksomhed.

Eksempelvis konsoliderede NightHawk Radiology sine faciliteter til beregning og storage i et enkelt datacenter bygget op omkring 18 UCS-bladeservere. Til forskel fra visse andre produkter gav UCS NightHawk alle de netværksgrænseflader per blade, som anbefales af VMware, oplyser Chris Smith, der er chef for datacenter-infrastruktur hos NightHawks.

Virksomheden har også nogle rackservere fra HP og Dell hovedsagligt til at køre legacy-applikationer, og interoperabiliteten er intet problem, forklarer Smith. Omkring 70 procent af alle UCS-kunder benytter serverne i et blandet miljø, fortæller Ross fra Cisco.

Store virksomheder, der fokuserer på en enkelt leverandørs datacenter-produkter - hvad enten det er Ciscos eller andres - kan få særlige fordele uden at opleve lock-in, vurderer analytikerne. Og derudover behøver it-chefer, der kun bruger Cisco til switches og routere ikke at bekymre sig, siger Eunice. Udstyret bør være kompatibelt ligegyldigt hvilken leverandørs servere, der benyttes i datacenteret.

Kundeefterspørgslen vil tvinge Cisco og virksomhedens konkurrenter til at understøtte blandede miljøer, vurderer analytiker Steven Schuchart fra Current Analysis.

"Store virksomheder hader at få at vide, at der er noget, der ikke er muligt," observerer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job