Mobil datatrafik får luft under vingerne

En ekspert fra Ericsson forudser, at der vil være 30 gange mere data end voice på netværket i 2015, og han regner med at fremtidens regninger bliver volumen-baserede.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Mængderne af datatrafik på mobil-netværket er nu højere end mængden af voice, og den trend forventes at fortsætte langt ind i fremtiden.

Det fortalte en repræsentant for Ericsson under en paneldebat i Silicon Valley tirsdag aften.

Virksomhedens teknologi-direktør Hakan Eriksson fortalte, at der kun fandtes meget lidt data på det mobile netværk for tre år siden.

"I efteråret to år senere overhalede data voice på det mobile net," sagde han under sessionen, der havde fået titlen "The March to Mobility," og som kunne byde på repræsentanter fra ledelsen i Intel, Nokia og Hewlett-Packard.

"Det har taget 18 måneder for data at opnå det samme, som det tog voice 20 år at gøre," tilføjede han.

Hakan Eriksson forventer, at datamængden vil blive ved med at vokse. I 2015 vil der være 30 gange mere data end voice på netværket; og i 2020 vil data overgå voice 1000 gange.

"Data vil komme til langt at overgå voice," sagde han.

Det bliver nødvendigt med et volumen-baseret system til afregning af de mobile tjenester, for en flad takst vil ikke give mening, mener Hakan Eriksson. Selv om brugerne måske ikke forstår betydningen af en gigabyte som måleenhed for mobiltransitioner, så betaler de allerede deres elregning baseret på kilowatt-timer, og den måleenhed forstår de heller ikke, sagde han.

Paneldeltagerne talte desuden om formfaktorer for mobilenheder, om stedbevidste systemer og om potentielle problemer, for eksempel i forhold til sikkerhed på mobiltelefoner.

Måske kan mobiltelefonerne udrydde tegnebogen

Der kommer flere touch-enheder med en lang række formfaktorer, vurderer Phil McKinney, der er vice president og teknololgi-direktør for HP's personal systems group.

Den samme løsning vil ikke passe til alle, når det handler om håndholdte enheder, sagde Eric Klein, der er vice president of technology planning hos Nokia.

Det er heller ikke alt, der er praktisk på en mobiltelefon, mener Mike Bell, der er vice president for Intels Ultra Mobility Group.

"Tanken om at skulle læse en bog på en fem-centimeters mobil-skærm er latterlig. Jeg tror simpelthen ikke på det," sagde han.

Men måske kan mobiltelefonerne udrydde tegnebogen, sagde Eric Klein. Telefonerne kan blive vores nye adgang til penge, forklarer han.

"Man tager bare telefonen frem og betaler."

Mike Bell udtrykte desuden kritik af Apple iPhones App Store-model til distribution af applikationer, og han beskrev den som en proprietær applikation til internet-adgang. "Det er en kæmpestort tilbageskridt," sagde han.

Paneldeltagerne tvivler på, at mobiltelefoner udgør en sundhedsfare. "Hvis der var nogle problemer, så burde vi kende til dem nu med fem milliarder mobil-brugere i verden," mener Hakan Eriksson.

Tirsdagens session blev præsenteret af The Churchill Club, som er et forretnings- og teknologi-forum med base i Silicon Valley.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS