Den ansvarlige for NemID hos IT og Telestyrelsen, Palle H. Sørensen, forklarer, hvorfor danske virksomheder skal betale for at bruge det digitale redskab.
Han oplyser indledningsvis, at det inden for den afsatte økonomiske ramme oprindeligt havde prioritet, at borgerne skulle friholdes udgifter.
Desuden lagde man vægt på, at virksomheder kunne få tre gratis NemID, så man ligesom fik fremmet og udbredt den digitale kommunikation med offentlige myndigheder.
Men derudover må virksomheder selv bidrage til anvendelsen af NemID-infrastrukturen.
"Idet de herved vil kunne opnå effektiviseringsgevinster og eller vækst ved at anvende NemID i forhold til deres kunder og samarbejdspartnere," siger Palle H. Sørensen.
Kontorchefen oplyser, at udgangspunktet for DanID's forretninger er, at 50 procent kommer fra bankerne, 25 procent fra det offentlige og 25 procent fra private virksomheder.
"Indtægterne fra det private marked vil afhænge af mange ting, herunder markedsføring. Priserne er i følge kontrakten maksimalpriser," siger han og henviser i øvrigt til Danid for yderligere oplysninger om de samlede indtægter.
NemID-skat?
Går pengene til Danid eller til staten?
"Pengene går til DanID, men kontrakten har indbygget nogle mekanismer, der medfører en regulering af priser til virksomhederne, hvis DanID's økonomi udvikler sig væsentlig bedre end forudsat i DanID's forretningsplan," siger Palle H. Sørensen.
Er priserne ændret i forhold til digital signatur?
Til dette svar henviser Palle H. Sørensen til kontrakten mellem DanID og IT- og Telestyrelsen, hvor det fremgår:
"Priserne er fastsat så de ikke overstiger priser for tilsvarende ydelser under den eksisterende kontrakt mellem TDC A/S og Videnskabsministeriet".
Palle H. Sørensen oplyser videre:
"Prisen på nye produkter - herunder det nye NemID administartions modul, der erstatter LRA-produktet - må heller ikke overstige priser for tilsvarende produkter under den eksisterende kontrakt," siger han.
Kan du afvise, at nogle virksomheder dropper Nemid, fordi de skal betale for at bruge den?
"Det kan jeg naturligvis ikke, da det er en økonomisk overvejelse, som den enkelte virksomhed må gøre sig," siger Palle H. Sørensen.
Han forklarer, at det offentlige har vurderet, at omkostningerne til et personligt fremmøde gennemsnitlig udgør 100 kroner og et telefonopkald 50 kroner.
"Hvis disse erfaringer kan overføres på private virksomheder, burde det ikke være umuligt for virksomhederne at opnå en positiv businesscase ved at omlægge processer til digitale løsninger med NemID," siger Palle H. Sørensen.
