Sådan vil Tyskland beskytte forbrugerne mod botnet

Tyskerne får hjælp fra staten til at fjerne farlig software fra deres computere.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Tyskland vil snart lancere en tjeneste, der skal hjælpe forbrugerne med at fjerne skadelig software fra deres computere.

Initiativet er et forsøg på at dæmme op for udbredelsen af spam-udsendende botnet.

Det tyske "Anti-Botnetz Initiative" har et budget på knap 15 millioner kroner og finansieres af Tysklands indenrigsministerium.

Initiativet får teknisk støtte fra det tyske forbundskontor for informationssikkerhed (BSI) og yderligere hjælp fra Association of the German Internet Industry (eco).

Initiativet bliver lanceret 15. september under den ottende årlige 8th German Anti Spam Summit i Wiesbaden.

"Hovedformålet er at få Tyskland ud af top 10-listen over lande, hvorfra mest botnet-aktivitet stammer," beskriver et dokument om initiativet (PDF), der er offentliggjort på websitet for Organization for Economic Cooperation and Development (OECD).

Botnet er netværk af inficerede computere, der kan misbruges af hackere til at udsende spam, udføre distribuerede denial-of-service-angreb og stjæle data.

Meget robuste

Disse netværk har vist sig at være overordentligt robuste og bruger avancerede tekniske metoder til at forblive aktive selv efter alvorlige forsøg på at lukke dem ned.

Internetudbydere verden over eksperimenterer med måder at håndtere botnet og eksempelvis bruge automatiserede systemer til at meddele kunderne om inficeringer og blokere deres internetadgang, indtil deres computere er rensede.

Det er en byrde for internetudbyderne at skulle håndtere klager om misbrug fra andre netværksleverandører, og automatisering kan reducere mængden af manuelt arbejde, som teknikere skal udføre.

Initiativet indbefatter, at de tyske internetudbydere identificerer inficerede computere på deres netværk og meddeler kunderne per e-mail, telefon eller SMS.

De inficerede kunder bliver derefter henvist til et centralt website med instruktioner og værktøjer, der kan bruge til at rense deres computere med.

Hvis det ikke fungerer, vil internetudbyderne tilbyde telefonhjælp. Tjenesten er gratis, og brugerne kommer kun til at betale for telefonopringningen til lokal takst.

Mindst fem internetudbydere deltager i initiativet. Helpdesken vil efter planen være til rådighed i mindst et år, hvorefter eco vil "sikre projektets videreførelse i endnu et år for at imødekomme efterspørgslen," beskriver dokumentet.

Og selv når helpdesken ikke længere er til rådighed, vis websitet med instruktioner og værktøjer stadig være tilgængelig, beskrives det.

"Formålet med dette initiativ er at rykke tæppet væk under de botnet, der fungerer i og fra Tyskland," siger Katrin Mallener, der er talskvinde for eco.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo