Microsoft til VMware: Windows er stadig relevant

Der er udbrudt PR-krig mellem Microsoft og VMware om, hvem der er mest innovativ.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Virtualiserings-bølgen har ikke frataget Windows sin relevans, siger en talsmand fra Microsoft som svar på VMwares topchef, Paul Maritz', argument om, at styresystemerne ikke længere udgør centrum for innovation it-verdenen.

Maritz har ikke decideret forudsagt, at styresystemerne står på kanten af afgrunden, men i sin åbningstale ved VMworld argumenterede han for, at styresystemernes rolle i håndteringen af hardware og i leveringen af services til applikationer er i gang med at blive overtaget af virtualiseringssoftware og nye rammeværktøjer inden for udvikling såsom Spring og Ruby on Rails.

Ikke desto mindre er langt størstedelen af VMwares kunder stadig også Windows-kunder, og VMwares teknologi ville være ubrugelig uden et styresystem, siger chef hos Microsoft Mike Neil i et interview med Network World. "Hvis man køber en kopi af VMwares ESX og installerer det på en maskine, får man en blinkende cursor," siger Neil, der er general manager for Microsofts division for servervirtualisering og Windows Server.

"Det får man ikke meget ud af, vel? Det har ingen værdi i sig selv, før man kører et styresystem i en virtuel maskine. Hypervisoren og virtualiseringslaget, som VMware selvfølgelig har fokuseret på, er interessant teknologi," anerkender han. "Det er en god funktion til et styresystem."

Folk har i årevis gået og forudsagt Windows' endeligt, fortsætter Neil. Maritz er interessant nok tidligere chef hos Microsoft, hvor han ledte udviklingen af Windows 95 og Windows 2000. På trods af at det kun er 10 år siden, han forlod Microsoft, hævder Mauritz nu, at "der virkelig ikke har været megen innovation inden for styresystemer i de sidste 20 år."

"Vi får gode rabatter"
Når det kommer til brancheobservatører, "der forudsiger Windows' undergang, så var det noget, der også foregik, mens Paul stod ved roret," fremhæver Neil.

"Jeg tror, at hvis jeg var en virksomhed, der bare udviklede en virtualiserings-platform, så ville jeg også forsøge at trække opmærksomheden væk fra, hvor den faktiske innovation foregår i branchen, og det er stadig i styresystemet," mener Neil.

Maritz' opbakning til Spring og Ruby on Rails er også mærkværdig i sin udeladelse af Microsofts .Net Framework, "der er den største udviklingsplatform på planeten," siger Neil.

Microsoft reklamerede i sidste uge med en helsidesannonce i USA Today, hvor kunderne opfordredes til ikke at underskrive langtidskontrakter med VMware. Prisen for en sådan annonce (PDF) ligger på godt 690.000 kroner, men talsmand for Microsoft Patrick O'Rourke oplyser: "Vi får gode rabatter."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos