Cisco og Citrix rykker helt tæt på hinanden

Netværksgiganten Cisco, der gennem længere tid har haft et tæt samarbejde med VMware, har nu indledt et samarbejde med virtualiseringskæmpens ærkerival.

Artikel top billede

Citrix, der i dag blandt andet kendt for at levere software til desktopvirtualisering, indgår et strategisk partnerskab med netværksgiganten Cisco.

"Vi oplever, at vores kunder i højere og højere grad ser på desktopvirtualisering i en strategisk sammenhæng, og vores partnerskab med Cisco kan ses som et tegn på, at hele industrien nu er ved at få øjnene op for mulighederne i desktop-virtualisering," fortæller Magnus Toft, der er nordisk produktchef i Citrix.

Vil nedbryde siloer

De to virksomheder indgår samarbejdet for at gøre det lettere for de to firmaers kunder at benytte hinandens teknologier.

Partnerskabet betyder blandt andet, at Citrix' produkter til desktopvirtualisering bliver en del af Ciscos Unified Computing System (UCS) portefølje.

"Ved at samarbejde med Cisco er vores mål at nedbryde de traditionelle siloer i it-afdelingen, så netværk og applikationsservere ikke længere hører under adskilte afdelinger. I sidste ende vil det give en bedre oplevelse for slutbrugeren," forklarer Magnus toft.

Derudover betyder partnerskabet, at Cisco tilpasser sin referencearkitektur kaldet Cisco Validated Design til Citrix' produkter.

"Det betyder, at der vil være guidelines fra Cisco til, hvordan man opbygger en infrastruktur til at understøtte virtuelle desktoppe, " forklarer Magnus Toft.

Frygter ikke konkurrent

Cisco har et lignende samarbejde med VMware, som er en af Citrix' største konkurrenter, og som en vis topchef i Citrix tidligere har haft hårde ord og hån til overs for.

Men Ciscos dobbeltrolle bekymrer ikke Magnus Toft.

"Cisco er verdens største netværksleverandør, og vi ønsker at indgå partnerskab med de bedste. Vi mener selv at vi har de absolut bedste desktopvirtualiserings-produkter på markedet, og er ikke bekymrede for konkurrencen. Vi lægger vægt på, at at bevare en åben arkitektur, derfor er det også muligt at afvikle vores produkter på eksempelvis en vSphere platform," fortæller han.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo