Analytiker: Cisco har bukserne på i nyt partnerskab

Især Cisco kan drage fordel af et nyt partnerskab mellem netværkskæmpen og virtualiseringsfirmaet Citrix, mener analytiker.

Artikel top billede

IDC-analytiker Anders Elbak mener, at Cisco og Citrix med deres nye partnerskab især vil gå efter de mindre kunder. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Læs også: Cisco og Citrix rykker helt tæt på hinanden

Citrix og Cisco har indgået et strategisk partnerselskab, der skal gøre det lettere at intregrere Citrix' virtualiseringsteknologi i Ciscos infrastrukturplatform.

På den måde bliver det muligt for de to virksomheder, at sælge deres produkter som samlede datacenterløsninger - komplet med hardware og virtualiseringsteknologi. Og selvom begge parter øjensynligt får noget ud af aftalen, så mener Anders Elbak, der er analytiker hos IDC Nordic, at aftalen er mest gunstig for Cisco.

"De kunder, der har behov for de produkter Citrix kan levere, kender godt Citrix i forvejen," siger han.

Han mener altså, at det er tvivlsomt, hvor mange ekstra kunder Cisco vil hive ind i Citrix' butik.

Flere virtualiseringsprojekter
Omvendt mener Anders Elbak, at de færreste virksomheder, der er på udkig efter en virtualiseringsløsning, vil tænke på Cisco. Og her vil de kunder, som Citrix kan diske op med, falde på et tørt sted.

"Cisco tænker man på, hvis man skal have bygget et nyt netværk - og der er nok betydeligt flere virtualiseringsprojekter i øjeblikket, end der er netværksprojekter," siger Anders Elbak.

Selvom Cisco i forvejen har et samarbejde med VmWare, som også er kendt for at levere virtualiseringsprodukter, mener Anders Elbak, at det er en helt anden type kunder Cisco vil kapre med sit samarbejde med Citrix.

"Et af problemerne med VmWare er, at firmaets produkter af mange opfattes som lidt dyre. Cisco derimod, vil meget gerne producere de her færdig-konfigurerede bokse, som de kan stille på en palle og køre ud til kunden - og de skal helst være relativt billige, så virksomheden på den måde kan få fat i nogle af de lidt mindre virksomheder. Og i det segment, vil VmWare ofte være lidt for dyr," forklarer han.

Citrix får til gengæld den fordel, at firmaets virtualiseringsteknologier får en platform de kan blive leveret på, så de ikke nødvendigvis skal installeres på den server, der nu en gang måtte stå ude hos kunden i forvejen.

"Derfor bliver de også i bedre stand til at kunne levere en pakke i form af en fysisk boks, som er sat op til at have en række virtuelle arbejdspladser og virtuelle servere og så videre - det er bare at sætte den i stikkontakten, og så spiller det. Groft sagt," forklarer Anders Elbak.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S