Danmark ramt af ny phishing-bølge

En ny dansksproget phishing-mail anvender to store kreditkort-firmaer som fluepapir.

Artikel top billede

Visa og Mastercard bruges nu som fluepapir i en ny dansksproget phishing-kampagne.

I den uønskede mail, der foregiver at være fra de to store kreditkort-firmaer, lokkes modtageren til at besøge en kompromitteret webside, der fisker efter finansielle informationer og andre følsomme oplysninger. Det fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.

E-mailen er skrevet på dansk, men er ikke fejlfri, hvis man nærlæser teksten. Den bærer præg af at være maskinoversat.

Den uønskede e-mail ankommer med emnelinjen: Tjek din kreditkort.

Finans-phishing er kommet for at blive
Ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS er der intet, der tyder på, at der er tale om samme bande, som tidligere har fisket efter personlige oplysninger og udgivet sig for at være henholdsvis PBS og Danske Bank.

Denne phishing-kampagne ser ud til at være udsendt af en ny gruppe.

De to finanshuse har ellers været hårdt plaget af phishing-forsøg, der har misbrugt firmaernes navne.

Senest var i slutningen af august, hvor 20.000 danskere fik en uønsket henvendelse med PBS som afsender.

Da skaderne blev gjort op efter den omgang, var 156 danskere faldet for svindlen og havde sendt kreditkortoplysninger til de it-kriminelle.

PBS kunne efterfølgende fortælle, at der var forsøg på aktivt misbrug, men at ingen blev franarret penge.

Og det bliver næppe sidste gang et etableret finansfirma bliver udsat for den slags, fortæller PBS.

"Vi må forvente, at PBS, banker og andre pengeinstitutter også i fremtiden vil blive misbrugt til den slags angreb af mere og mere snu it-forbrydere," siger PBS' pressechef Søren Winge til Computerworld.

PBS understreger desuden, at hverken banker eller PBS beder om kreditkortoplysninger via e-mail, og at man aldrig bør svare på en mail, der spørger efter sådanne informationer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect