Leder: Drop fastnet og forøg produktiviteten

Computerworld mener:: Giv dine medarbejdere en smartphone. Jo mere mobile medarbejdere er, jo større frihed får de til at planlægge deres arbejdsdag i forhold til privatlivet. Og du får højere produktivitet.

Artikel top billede

Computerworld mener: Ifølge analysevirksomheden Aalund er antallet af virksomheder med fastnettelefon faldet fra 84 procent til 77 procent inden for det seneste år.

TDC bekræfter tendensen og melder om et knap 10 procents fald i antallet af erhvervskunder med fastnet på et år, og derfor kan du også i dette nummer af Computerworld læse, at mobiltelefonen truer den gamle fastnet på skrivebordet.

Tak. Ærlig talt. Det var også på tide.

For er virksomhedens primære funktion ikke at være callcenter, er der ikke mange argumenter for at holde fast i den dinosaur, der stadig pryder mange skriveborde.

Og bevægelsen fra fastnet til mobiltelefoni, og mobilitet generelt, kan ikke gå hurtigt nok - af flere grunde.

Danmark har en kedelig meget-tæt-på-bunden-placering på OECD's liste over vækst i produktiviteten gennem de seneste år.

Når som helst og hvor som helst

Drop fastnettelefonen og udstyr medarbejderne med en mobil, og du har en arbejdsstyrke, der er tilgængelig væsentlig flere timer end fra 9-17.

Udstyr dem med en smartphone, og du har en arbejdsstyrke, der hvor som helst, når som helst kan tilgå vigtige virksomhedsinformationer og arbejde fra alle lokationer.

Jo mere mobile medarbejdere er, jo større frihed får de til at planlægge deres arbejdsdag i forhold til privatlivet. Noget, som mange ansatte efterspørger. En fastnettelefon afspejler en måde at arbejde på, der reelt ikke hører til i 2010.

Og sidst men ikke mindst - og dette burde være argument nok i sig selv til at aflive kræet på skrivebordet: Det er dyrt.

Fastnettelefonerne er et unødvendigt element i back office-udgifterne hos de danske virksomheder.

Hos Devoteam vurderer man, at priskurverne for fastnet og mobil krydsede hinanden for tre til fire år siden. Samtidig vælger mange virksomheder at køre en slags "dobbelt op".

Medarbejderne får en fastnettelefon og en mobiltelefon.

Det er hele to ting at vedligeholde og administrere.

Det går virkelig ikke.

Det er der ikke råd til her på bagkanten af den største økonomiske nedtur siden 30'erne.

Vedligeholdelse og drift

Den har man fanget hos blandt andet ISS, der hvert år bruger et tocifret millionbeløb på telefoni.

"Behøver jeg virkelig have to telefoner? Det er uhensigtsmæssigt. Og så er der vedligeholdelsen og driften af vores fastnettelefoni og omstillingscentralen. Det kræver ressourcer og er dybest set unødvendigt", lyder det fra CFO og it-ansvarlig, Flemming Bendt, der understreger, at selskabets fastnettelefoner lever på lånt tid.

Spørgsmålet er så, hvorfor der immervæk stadig er så mange virksomheder, der holder fast i fastnettelefonen?

Vanetænkning er et af svarene, men spørger man analytikerne, er det imidlertid ikke den største forhindring. Det er til gengæld den kompleksitet, der stadig præger markedet for mobiltelefoni.

Prissætningerne er stadig ikke overskuelige, planerne for mobildatatrafik stadig ikke gennemsigtige og telebranchens ry stadig dårligere end brugtvognsforhandlernes.

Den danske teleindustri taler varmt for mobilitet. Skal udviklingen op i et højere gear til glæde for alle og til gavn for Danmarks produktivitet, kræver det, at samme industri er med til at drive udviklingen.

Ikke gennem en øget salgsstyrke, men gennem mobile forretningsmodeller og vilkår, der er til at forstå, også for de virksomheder, der ikke har råd til at hyre eksterne konsulenter.
Og mens teleindustrien gør det, kan regeringen så passende kvittere med at aflive det katastrofale misfoster:

Multimedieskatten.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S