Danske virksomheder: Farvel til fastnet-telefonen

Erhvervslivet satser på mobiltelefoni for at udnytte medarbejdernes arbejdskraft bedre, og det får flere virksomheder til at skrotte fastnettelefonen.

Artikel top billede

Læs også: Fastnettelefonen kæmper for livet

På de fleste kontorarbejdspladser er fastnettelefonen lige så almindelig på et skrivebord som arkitektlampen. Men noget tyder på, at fremtidens skrivebord må undvære den.

Det mener blandt andre direktør Torben Rune fra virksomheden Netplan, som rådgiver virksomheder om deres valg af teleløsninger.

"For tre-fire år siden var det meget almindeligt, at man stillede fastnet- og mobiltelefon til rådighed for de mest mobile brugere. De medarbejdere, der ikke var så mobile, fik kun fastnettelefon."

"I dag er tendensen helt klart, at du kun får én telefon, og det er i de fleste tilfælde en mobiltelefon," siger Torben Rune.

Kun én telefon per medarbejder

Firmaet Devoteam rådgiver ligeledes virksomheder om deres valg af blandt andet telefoni, og her bekræfter teknologichef Asger Villund tendensen.

"Virksomhederne bedømmer, hvem der har en mobiltelefon i dag, og hvis medarbejderen alligevel bruger mobilen det meste af tiden, får den ansatte kun en mobiltelefon fremover," fortæller Asger Villund.

Analysefirmaet Aalund foretog i sommer en undersøgelse af det danske erhvervsmarked, og her vurderede firmaet, at andelen af virksomheder med fastnettelefon faldt fra 84 procent i 2009 til 77 procent i år.

"Når du bliver tildelt en mobiltelefon, er behovet for en fastnettelefon faktisk væk. Den smule komfort, som en fastnettelefon eventuelt vil give dig, er virksomhederne ikke villige at betale," forklarer Torben Rune om tendensen.

Læs også: Fastnettelefonen kæmper for livet

Billigst med mobiltelefoni

Læs også: Fastnettelefonen kæmper for livet

Ifølge Asger Villund fra Devoteam er det ofte meget nemt for et firma at skifte over til ren mobiltelefoni.

"De fleste medarbejdere har i forvejen en mobiltelefon og har det godt med at bruge den, og så er det oplagt at gå over til ren mobiltelefoni," siger Asger Villund.

Tendensen, som undersøgelsen fra Aalund fremhæver, viser sig også i TDC's seneste halvårsregnskab. Her fremgår det, at antallet af erhvervskunder med fastnettelefon faldt med ni procent fra andet kvartal sidste år til samme periode i år.

Samtidig steg antallet af erhvervskunder med mobiltelefoner lidt over to procent.

En af årsagerne til udviklingen er ifølge både Torben Rune og Asger Villund, at mobiltelefoni er den billigste løsning for mange.

"I gennemsnit tror jeg, at de to priskurver for fastnettelefoni og mobiltelefoni krydsede hinanden for tre til fire år siden, og i dag vil det i langt de fleste tilfælde være billigst, målt på omkostninger, at skifte et telefonanlæg med faste apparater ud med en ren mobilløsning," fortæller Asger Villund.

Selv om minutpriserne er lavere ved mobiltelefoni, er der et enkelt men, som er værd at være opmærksom på, påpeger Torben Rune:

"Man skal indregne, at man skal udskifte mobiltelefonen med jævne mellemrum," siger han og tilføjer, at erhvervsmobilen skal skiftes hver 18. til hver 24. måned.

Læs også: Fastnettelefonen kæmper for livet

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job