Iran anholder 'spioner' efter Stuxnet-angreb

Iran har anholdt en gruppe 'spioner,' som angiveligt har stået bag Stuxnet.

Artikel top billede

Læs også: Iranske virksomheder hårdt ramt af Stuxnet-angreb.

Var Stuxnet-ormen cyberkrig mod Iran?

Computerworld News Service: Iran oplyser, at myndighederne har tilbageholdt adskillige "spioner" med forbindelse til cyberangrebene mod landets atomprogram.

Irans minister for efterretning, Heydar Moslehi, siger ifølge det Teheran-baserede nyhedsbureau Mehr News Agency, at "fjendtlige efterretningstjenester" var ansvarlige for Stuxnet - der er den sofistikerede orm, der har inficeret mindst 30.000 Windows-pc'er i Iran heriblandt systemer i atomanlægget Bushehr.

Moslehi hævder, at hans ministerium har afdækket "destruktive aktiviteter i cyberspace, der afspejler Vestens arrogance," og siger, at der er sat defensive foranstaltninger i værk for at sikre Irans informationssystemer og atomanlæg.

Banebrydende trojaner

Stuxnet, som nu er sporet tilbage til juni 2009, men som først blev offentligt kendt et år senere, er blevet beskrevet som "banebrydende" på grund af sin evne til at infiltrere netværk, finde frem til industrielle kontrolsystemer og derefter omprogrammere de hardware-controllere, der overvåger og håndterer maskiner på fabrikker, forsyningsværker, olierørledninger og militære installationer.

Mange analytikere har konkluderet, at Styxnets komplekse design og SCADA-målene indikerer, at ormen er resultat af en større gruppe hackere med opbakning fra en nationalstat, mens det store antal inficeringer i Iran antyder, at det præcist var dette lands infrastruktur - og muligvis specifikt dets atomanlæg - der var det tilsigtede mål.

Kommer den fra Israel

Analytikere fra den amerikanske antivirusleverandør Symantec oplyste i sidste uge, at Stuxnets kode indeholder en reference til en henrettelse fra 1979 af en fremtrædende iransk-jødisk forretningsmand.

Denne reference kan pege på Israel som ophav til Stuxnet, men den kan også simpelthen være et forsøg på vildledning fra angribernes side, forklarer Symantec i en analyse, der blev offentliggjort torsdag.

Irans Moslehi oplyser ikke hvor mange personer, der er arresteret, og nævner heller ikke hvilke efterretningstjenester eller lande, han mener, står bag Stuxnet.

[b]Læs også: Iranske virksomheder hårdt ramt af Stuxnet-angreb.

Var Stuxnet-ormen cyberkrig mod Iran?
[/b]

Oversat af Thomas Bøndergaard

Djurslands Bank

IT-supporter til Djurslands Bank

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Release og Change Manager til DeMars i Cyberdivisionen, Hvidovre.

Københavnsområdet

Supporters A/S

It-driftskonsulent i Jylland

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

Jeanette Kristiansen

Circle Of Bytes ApS

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job