Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.
Selvom 15 andre EU-lande har udskudt overvågningen af e-mail, internet og IP-telefoni til 2009, presser den danske
regering på for at få borgernes internet-kommunikation overvåget hurtigst muligt.
Den danske justitsminister fast-holder ambitionen om, at danskernes internettrafik skal overvåges hurtigst muligt. I dag udløber høringsfristen for det lovforslagsudkast, justitsminister Lene Espersen har fremlagt.
Men telebranchen kritiserer, at det skal ske her og nu, inden regeringen, embedsmænd, telebranchen og borgerretsgrupper sammen er nået frem til, hvorvidt og hvordan overvågningen kan foregå, uden at det går ud over privatlivets fred og borgernes frihedsrettigheder.
- Regeringen vil haste det her igennem. Vi kan ikke forstå det, for regeringen har tidligere selv sagt, at den vil vente til efteråret, og til man har fået kigget ordentligt på det, siger Jens Ottosen-Støtt, der er formand for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, der organiserer teleselskaberne. Han er desuden regulatorisk chef for Telia.
- Man vil lave en løsning, før man har defineret problemet. De her forslag vil slet ikke virke som terrorværn. Det er bare noget man har haft i skuffen som generelle ønsker fra politiet, og så snart nogen sagde terror, hev man det frem af skuffen, siger han.
Han mener, at det er uklart, præcis hvad regeringen samlet vil opnå med terrorpakken.
- Regeringen har slet ikke struktur på, hvordan den vil gennemføre det her. Det er meget ustruktureret og rodet, og der er intet samlet billede af, hvad det skal ende med, hvad omkostningerne bliver, og hvad regeringen egentlig vil opnå, siger han.
Som eksempel nævner han, at regeringen gerne vil have gennemført regler, der gør det muligt geografisk at spore hver eneste danskers mobiltelefon. Med falske sms'er, som politiet kan få sendt til mobilen uden at ejeren nogensinde opdager det, kan politiet se, hvilken mobilmast telefonen er koblet til og dermed, hvor ejeren befinder sig. Dermed kan politiet overvåge folk uden at skulle bevæge sig ud af politigården.
- Som konsekvens vil jeg selv begynde at slukke min mobil mere, for jeg vil ikke overvåges. Selvom jeg ikke har noget at skjule, vil jeg ikke overvåges, siger Jens Ottosen-Støtt.
Telebranchen, med brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i spidsen, opfordrer regeringen til at klappe hesten og i stedet tage sig tid til en bred og åben debat om, hvor balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed skal ligge.
Men regeringen fortsætter arbejdet med at gennemføre overvågningslovgivningen i år. Det sker samtidig med, at regeringerne i foreløbig 15 andre EU-lande har meddelt, at de vil vente i hvert fald tre år med at indføre regler om overvågning af borgernes digitale kommunikation - herunder tele- og internettrafik - i et fælles europæisk forsøg på at imødegå truslen fra terrorister og andre lømler og kriminelle.
Regeringerne i de 15 lande vil bruge tiden på en tænkepause, der skal klarlægge hensynet til privatlivets fred.
- Vi savner en saglig begrundelse for den danske enegang i denne sammenhæng, ligesom det står meget uklart, hvorfor det skal gå så meget stærkere i Danmark end i de fleste andre EU-lande, siger Jens Ottosen-Støtt.
Han finder det bekymrende, at teleselskaberne tvinges til at lege politi, fordi regeringen lægger op til, at selskaberne skal registrere data om hver enkelt kunde på vegne af politiet. Mange flere data end selskaberne registrerer i dag.
- Det er yderst betænkeligt, hvis private virksomheder pålægges sådanne opgaver for politiet, siger Jens Ottosen-Støtt.
- Dermed gemmes oplysninger om hver enkelt borger i en masse virksomheder, som modsat politiet ikke er underlagt demokratisk kontrol. På den måde får dele af den danske logningspligt karakter af overvågning, hvor private televirksomheder skal indrette deres systemer med henblik på registrering af samtlige borgeres aktiviteter på telenettene, siger han.
Boks:
Telelogning for to milliarder
Regeringens forslag til overvågning og logning af danskernes elektroniske kommunikation vil koste de samme danskere omkring to milliarder kroner, eller hvad der svarer til cirka 800 kroner pr. husstand. Det er prisen som danske telekunder må betale for at få overvåget deres egen internet- og telekommunikation. I hvert fald hvis det står til regeringen, der fastholder, at det er teleselskaberne selv, der skal betale for at indrette deres systemer, så kundernes trafik automatisk gemmes.
Samtidig vil regeringens overvågningsplaner tage livet af alle de små og billige teleselskaber, der hidtil har været med til at reducere telefonregningen. De kan ikke leve op til de nye terrorkrav, lyder vurderingen.
Derfor kritiseres forslagene, især fordi flere eksperter har anført, at overvågning vil være fuld af huller.
- Man kan lige så godt åbne vinduet og lade pengene blæse ud. Sådan betegner Danske Folkepartis it-ordfører Jørn Dohrmann det lovforslag, som regeringen har fremlagt.
Billedtekst:
- Jeg vil ikke lægge stemmer til regeringens planer, for når man laver så stort et indgreb mod befolkningen, så skal man også bevise, at det rent faktisk vil virke mod terroren - og det har regeringen ikke bevist, siger Dansk Folkepartis it-ordfører, Jørn Dohrmann. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 23-03-2006 14:52:16
