Danske software-producenter kigger udenlands

De danske software-chefer skuer smilende mod det globale marked. Der er dog én bestemt ting, som de i den grad frygter.

Artikel top billede

Læs også: Software: Så meget mere kommer der i pengekassen.

Topcheferne inden for den danske software-branche frygter helt anderledes faktorer end de andre delbrancher.
 
Det viser Deloitte IT-Vækstbarometer 2010.

48 procent af alle de 300 adspurgte it-topchefer
i undersøgelsen tror, at en generelt faldende efterspørgsel vil have størst negativ indflydelse på deres virksomhed i de næste par år.

Software-bosserne skiller sig ud. For dem er andelen 'kun' 39 procent.

Manglende likviditet

Til gengæld er der 10 procent af software-topcheferne, som forventer at manglende likviditet vil have størst negativ indflydelse.

"Det er dobbelt op i forhold til branchen som helhed. Otte procent frygter tillige, at de ikke har de rette produkter på hylderne - bekymrende, men på den anden side godt at fokus er rettet mod det," siger Kim Gerner, parter og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Selvom otte procent af direktørerne er bekymrede for om de har de rette produkter, lader de ironisk nok til at have bedre styr på produktudviklingen.

"Softwareproducenterne vurderer i år også, at de har bedre styr på produktporteføljen end sidste år. Kun 4 procent svarer i år, at dét at udvikle nye produkter/ydelser er deres største udfordring mod 9 procent året før. Hvis det holder, er det bestemt positivt, og vidner om, at virksomhederne er godt rustet til konkurrencen," siger Kim Gerner.

Hurra for internationaliseringen

Hvor software-cheferne gruer anderledes end gennemsnittet, skiller de sig til en vis grad også ud den anden vej. 

10 procent af softwareproducenterne forventer således, at internationalisering vil have størst positiv indflydelse de næste par år. Dette er dobbelt op i forhold til branchen som helhed.

"Sidste år var tallet kun fire procent. Forventningerne for softwarebranchen ligger således i stigende grad uden for landets grænser - hvilket naturligvis er positivt for os alle," siger Kim Gerner.

Læs også: Software: Så meget mere kommer der i pengekassen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S