De bedste it-virksomheder i Ukraine er danske

Den ukrainske forening af softwareudviklere udnævner to danske it-huse som de bedste it-arbejdsgivere i Ukraine.

Artikel top billede

På billedet Ukraines parlament, Verkhovna Rada.

Lige som herhjemme kåres i Ukraine de bedste it-arbejdspladser. Og to af vinderne i den østeuropæiske konkurrence er danske. Førstepladsen blandt softwareudviklere med mere end 200 medarbejdere er Ciklum, som er dansk ejet, med udvikling i Ukraine, Pakistan og Hviderusland.

Ciklum, der blev etableret i 2002, har i dag mere end 800 ansatte fordelt på udviklingsafdelinger i Ukraine og Pakistan samt kontorer i Danmark, Sverige, Storbritannien, Schweiz, Tyskland og Holland.

Ciklums ledelse er godt tilfreds med den fine vurdering af selskabets ukrainske udviklingsafdelinger.

"Placeringen viser, at vi er på rette spor med de ting, vi gør for at sikre, at vores medarbejdere er glade og tilfredse," udtaler Marina Vyshegorodskikh, HR-direktør, Ciklum.

Også Sitecore til tops

Blandt softwarehuse med mellem 50 og 200 ansatte topper Sitecore Ukraine listen. Sitecore-koncernen har også sine aktiviteter spredt over mange lande, men har dog i modsætning til Ciklum hovedkvarter i Danmark.

De to danske virksomheder arbejder også til en vis grad sammen, fortæller Ciklums marketingkoordinator Christian Arleth Petersen:

"Blandt andet anbefaler Sitecore os at udvikle i  programmeringssproget Sitecore, som ligger til grund for firmaet Sitecores CMS-platform."

Evalueringen af de deltagende virksomheder har virksomhederne selv klaret ved at udfylde et spørgeskema fokuseret på ting som lønniveau, karrieremuligheder, frynsegoder og fællesskabet blandt medarbejderne. 2.650 udfyldte skemaer kom retur fra 20 deltagende it-huse i ni ukrainske byer.

I undersøgelsen kan også læses, at jobstabilitet og løn til tiden tæller højt hos it-ansatte i Ukraine. Ikke mindst efter, at recessionen i 2008-2009 satte en del af arbejdsmarkedet på stand by - også i Ukraine. 

Færre end 50 ansatte

1. Initto
2. Kuadriga
3. Railsware LLC
4. Grid Dynamics
5. SDL Tridion Development Lab Ukraine

Mellem 50 og 200 ansatte

1. Sitecore Ukraine
2. Cogniance
3. Serena Software
4. DataArt
5. Magento

Mere end 200 ansatte

1. Ciklum
2. Luxoft Ukraine
3. Infopulse
4. Materialise
5. ELEKS Software

Organisationen bag den ukrainske model af Danmarks Bedste it-arbejdsplads hedder som nævnt Developers.org.ua.

Hjemmesiden er lige til at gå til bort set fra, at den er på Ukrainsk, hvilket er et østslavisk sprog beslægtet med russisk og hviderussisk, og som skrives med et kyrillisk alfabet.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse