Disse sager vil få betydning for ERP-kunderne i 2011

Er du ERP-kunde skal du holde øje med disse ting, som står til at få stor indflydelse på hele ERP-markedet i 2011.

Artikel top billede

Computerworld News Service: I de seneste år er der for alvor kommet gang i forandringens vinde over ERP-markedet.

Intet tyder på, at det vil ændre sig i 2011.

Herunder kan du se, hvordan ERP-markedet står til at udvikle sig i det kommende år.

ERP rykker for alvor ud i skyen

ERP-leverandørerne har haft kig på skyen i flere år, men indtil videre er der ikke rigtigt kommet et stort gennembrud.

Alt tyder imidlertid på, at der kan komme et gennembrud i 2011. Det skyldes, at kunderne i stigende omfang efterspørger cloud-baseret ERP, mener Frank Scavo, analytiker i Strativa.

"I takt med at cloud-baserede løsninger for CRM, HR og andre områder vinder indpas på markedet, vil ERP-kunder spørge, hvorfor det ikke er muligt at flytte hele ERP-suiten ud i skyen," siger han.

Nogle producenter forsøger sig allerede med cloud-baserede løsninger - for det meste ved simpelthen at flytte deres software direkte over på offentlige sky-systemer som Amazons Elastic Compute Cloud eller ved at sælge løsningerne på abonnementsbasis.

"Men det vil først rigtigt komme til at rykke, når leverandørerne får bygget cloud-løsninger helt fra bunden, så de kan høste de fulde fordele ved clouden - som for eksempel 'usynlige' opdateringer og masse-brug," siger Frank Scavo.

Den store drivaksel for cloud-baseret ERP er PaaS (platform as a service) samt BPM (business process management), der gør det muligt både at skalere og tilpasse cloud-software.

Tvivl om support fra tredjepart

Den historie dom i sagen mellem Oracle og SAP/TomorrowNow, som du kan læse mere om her, vil få indflydelse på hele markedet for software-support udført af tredje part, mener Forrester-analytiker Paul Hamerman.

I sagen erkendte SAP, at det tidligere datterselskab TomorrowNow havde foretaget ulovlige downloads af Oracles software

Oracle har ligeledes sagsøgt Rimini Street - en anden tredjeparts support-leverandør.

Pau Hamerman mener, at underleverancer fra tredjeparts-leverandører vil bremse alvorligt op, mens disse sager pågår.

I kølvandet på disse sager vil leverandører som SAP have en mulighed for helt at "genopfinde markedet for ERP-support," mener analytiker Jon Reed.

Det kunne for eksempel være et system, hvor prisen blev fastlagt ud fra den belastning, der blev lagt på SAP, fremfor en fast procentdel, mener han.

SAP oplevede dog for ikke så længe siden oprørslignende stemning blandt sine kunder, da selskabet ændrede sine licens-betingelser.

Det vil der ske med social software og mobilitet

2011 bliver rigtig lang, hvis du er træt af at høre om 'social' mig her og 'social' mig der hver gang snakken går på forretnings-software.

I 2011 vil markedet nemlig bliver overfyldt med ERP-produkter med indbyggede sociale elementer, hvor brugerne kan kommunikere med hinanden, komme med anbefalinger og lignende.

Analysehuset Gartner vurderer, at industrien vil øge sine investeringer i social software til virksomhedsbrug med hele 14,9 procent i 2011.

Social ERP er i dette billede uomgængelig. Der er simpelthen så mange oplagte muligheder - både internt og eksternt i forbindelse med kunderne - for social software.

Mobilitet

De mobile applikationer har allerede vundet indpas i ERP-produkterne, og den tendes vil fortsætte i fuldt flor i 2011.

Ifølge analysehuset IDC vil antallet af downloadede mobile applikationer stige fra 10,9 milliarder i 2010 til 76,9 milliarder i 2014. Omsætningen vil stige med mere end 60 procent.

Blandt ERP-leverandørerne er især SAP langt fremme.

Det tyske selskab satser - blandt andet med opkøbet af Sybase - målrettet på mobility som noget, der ikke kun genererer omsætning, men også tjener til at ændre SAP's omdømme som leverandør af fastlåste og gammeldags mammut-ERP-systemer.

Det kan du læse mere om her.

Masser af opkøb og konsolidering

Vi venter opkøbsbølger og mere konsolidering på mobility markedet for ERP-systemer i 2011.

En aktiv køber kunne være Infor, der især er vokset som følge af en lang stribe af mindre opkøb i den seneste årrække.

I spidsen for Infor står nu den tidligere Oracle-chef Charles Phillips, der indtil han røg ud af Oracle og blev ansat som topchef for Lawson stod i spidsen for Oracles navnkundige opkøbs-offensiv i de seneste år.

Rygter vil vide, at Charles Phillips især har kig på ERP-selskabet Lawson Software, der blandt andet har Carl Icahn i investor-kredsen. Icahn er kendt for altid at gå efter gevinsten, så han vil sælge, hvis muligheden byder sig. Du kan læse mere om Carl Ichan her: Ridderen af den rå profit.

Hold også øje med Oracle og SAP, der ligeledes kan forestilles at købe mere op på markedet.

Det vil der ske med Oracle Fusion og Dynamics

Oracle Fusion-applikationer klar i handel

Nu er det slut med at vente mere på Oracles Fusion Applications.

Selskabets topchef Larry Ellison har lovet højt og helligt, at den længe-ventede software vil se dagens lys i begyndelsen af 2011.

Fusion-applikationerne sigter efter at kombinere de bedste ting fra Oracles forskellige ERP-produkter til en højt-ydende samling af applikationer, der desuden bliver udstyret med business intelligence-funktionaliteter.

Du kan læse mere her: Ny Oracle-chefs store opgave: At ælte nyt liv i Fusion.

Microsoft Dynamics vil komme på fleres læber

Microsoft Dynamics ERP-produkter er typisk noget mere lavt-profilerede end Microsofts Office- og SharePoint-software.

Men det kan meget vel ændre sig i 2011.

Det skyldes blandt andet, at Dynamics-chefen Kirill Tatarinov nu refererer direkte til topchef Steve Ballmer.

Ballmer er blandt andet interesseret i mere rummel omkring Dynamics på grund af Dynamics-produkternes ekstra-omsætning.

Ifølge analytiker Josh Greenbaum udløser hver dollar, der sælges Dynamics for, ekstra salg af andet Microsoft-software for mellem tre og ni dollar.

Samtidig er Dynamics-salgskanalen en oplagt afsætningskanal for Microsofts cloud-platform, Azure.

"Det er klart, at værdi-tilførslen med Azure skal handle om øget innovation i virksomhederne, og det er ikke en ting, som den gennemsnitlige udvikler af Office- eller Windows rigtigt fanger. Men det gør Dynamics-partnere, der lever og ånder for innovation hele tiden," lyder det fra Josh Greenbaum.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

    Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job