Business intelligence: Sådan fungerer det

It-disciplinen business intelligence har uretfærdigt lidt den skæbne at blive kaldt for endnu et buzzword i den it-branche, som ellers så rigeligt flyder over af netop den slags.

For business intelligence er ikke hype, i hvert fald ikke i den forstand, at det skulle være et begreb uden indhold.

BI handler kort fortalt om at bruge de data, som virksomheden har til rådighed. Og skal det være rigtig effektivt, skal data trækkes fra alle kilder og systemer: økonomi, produktion, HR, lager, CRM og så videre.

BI-softwarens opgave er først og fremmest præsentere det hele i et grafisk miljø, som brugeren kan forstå.

I BI hedder det meget betegnende et dashboard, altså et instrumentbord, som for eksempelvis salgsdirektøren kan styre sit behov for information med. Herfra kan han få statistik på, hvordan det går med salget af et bestemt produkt. Fungerer det, eller skal man justere på en varegruppe?

Topledelsen kan trække rapporter ud om snart sagt alt, og tempoet på genereringen af disse rapporter ryger hele tiden i vejret. I dag behøver man ikke vente flere dage på, at computerne har tygget tallene igennem. Rapporterne kan i visse tilfælde leveres inden for få timer. 

Mange data hurtigt 
Det handler altså om at få viden ud af data. Ud af mange data, fra mange forskellige kilder. Og så skal det gå hurtigt. Det er den korte forklaring på hvad business intelligence er, men under den gemmer sig en lidt længere.

I BI-verdenen opererer man med mange begreber, men der er i hvert fald tre, som er værd at kende definitionen på.

Udover BI er det data warehousing og analytics.

Data warehousing handler om at gøre data klar, det vil sige, samle og integrere data, sikre at der ikke er dubletter i datamaterialet og sørge for, at data indtager et format, der kan bruges i resten af systemet.

Analytics handler om at finde mønstre i data og forklare årsagssammenhænge. Det bruges til at lave forecast, optimerings- eller scoringsmodeller.

For eksempel når man skal have et lån i  banken. Banken bestemmer ens risikoprofil og dermed hvilken rente, der skal betales for lånet, via en analytics model.

Forecast bruges for eksempel til at forudsige elforbruget i det kommende døgn, og dermed kan elselskaberne vide, hvor meget el de skal købe på el-markedet.             
 
En disciplin i sig selv
Endelig dækker begrebet BI over en lang række ting, men som kan sammenfattes til at være den del af en løsning, der møder brugeren og sætter ham eller hende i stand til at trække diverse data ud i en tilgængelig og forståelig form.

BI, data warehousing og analytics er opstået i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne. Før den tid talte man om rapporter, analyser og forespørgsler.

"Men BI gik hen og blev en it-disciplin i sig selv. I løbet af 90'erne begyndte der at komme løsninger ovenpå. Og efter årtusindeskiftet begyndte de samlede BI-suiter at gøre deres indtog," fortæller Georg Morsing, som er uddannelsesdirektør i BI-virksomheden SAS Institute.

Han mener desuden, at BI-begrebet i dag er blevet så ukonkret, at dele af branchen er på vej væk fra betegnelsen og inden for den nærmeste fremtid vil begynde at tale om business analytics, data management, data governance og master data management.

Fortsættes ...