Den nye store digitaliseringstrategi for det offentlige for perioden 2011 til 2015 skal have et helt nyt fokus i forhold til de tre tidligere strategier, vi har haft siden 2001.
Sådan lyder opfordringen fra KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling.
Han forklarer, at vi tidligere har sat de største kræfter ind på at digitalisere og effektivisere den offentlige sektors administrative arbejdspladser, men har i store træk undladt at udvikle produktiviteten på de store velfærdsområder som for eksempel skoleområdet, ældreomsorg og syge.
"Og det er åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte ad den sti," siger direktøren.
Ifølge direktøren har de tre forudgående strategier haft det til fælles, at de netop har haft fokus på digitaliseringen af det administrative område.
Nu skal vi for alvor have fat i velfærdsområderne, lyder budskabet fra KDM-direktøren.
Vend it-blikket
Paradoksalt nok er det inden for velfærdsområderne, at de største offentlige udgifter er, men hvor der altså hidtil har været mindst it-fokus, forklarer Lars Monrad Gylling.
Ifølge KMD udgjorde de samlede offentlige udgifter i år 2010 998 milliarder kroner.
Heraf går 80-85 pcocent til velfærdsområderne, som daginstitutioner, skoler, ældreomsorg, sygehuse og overførselsindkomster.
Kun 15-20 pcocent går til administrative opgaver på rådhuset, hos regionerne og hos ministerierne.
Ser man på de tidligere investeringer i digitalisering, er billedet helt omvendt, forklarer KMD-direktøren.
Han peger på, at gennem de godt 30 år, hvor digitaliseringen af den offentlige sektor har stået på, har 80-90 procent af it- og telebudgetterne gået til administrative opgaver, som sags- og dokumenthåndterings-systemer, økonomi- og lønsystemer og administrativ it.
Mens investeringer i digitale værktøjer på de store velfærdsområder i al væsentlighed har været for spredte og for små, forklarer Lars Monrad-Gylling.
Milliarder og atter milliarder at hente
Og der er store gevinster at hente, ifølge KMD.
Hvis man antager, at alle offentlige ansatte kan spare en times arbejde om ugen - eller en produktivitetsfremgang på knap 2,9 pcocent - ved at arbejde smartere via ny teknologi, taler vi om et potentiale på 9,5 milliarder kroner årligt, forklarer Lars Monrad-Gylling.
"Og pointen i forhold til digitalisering er netop også, at effektiviseringerne i høj grad kan hentes uden, at vi nødvendigvis samtidig må skære i den offentlige service," siger KMD-direktøren.
Vi skal dog bryde med vanetænkningen - men på andre områder har forandringer ikke været af det dårlige, påpeger Lars Monrad-Gylling.
"Og her er bankerne et rigtigt godt eksempel. Der var stor skepsis, da bankerne lukkede lokale filialer og oprettede netbanker."
"Men her har vi jo alle sammen i dag glæde af at kunne betale regningerne hjemmefra i stedet for at stå på posthuset."
"Og for at tage et andet eksempel fra en helt anden boldgade, så mindes jeg også den store mistro til Storebæltsbroen i starten, men i dag er det vel kun de færreste, der vil have storebæltsfærgerne tilbage," siger Lars Monrad-Gylling.
It-giganten har lavet beregninger på it-investeringer på forskellige velfærdsområder. Læs detaljerne på næste side.
Her er KMD's beregninger på it-investeringer
Folkeskolen koster knap 40 milliarder kroner om året, ifølge KMD.
Og en folkeskolelærer bruger i gennemsnit 13 timer på skemalagt undervisning om ugen.
Såfremt ny teknologi og digitale medier kan medføre, at hver lærer i stedet underviser eksempelvis 18 klokketimer ugentligt, så er der, i følge KMD, en anslået produktivitetsgevinst på godt 25 procent svarende.
Hvilket svarer til et større et-cifret milliardbeløb, forklarer Lars Monrad-Gylling.
Ældreområdet står for udgifter på 36 milliarder kroner, ifølge KMD.
KMD har lavet beregninger på blandt andet antal visitationer af ældre, og er også her kommet frem til, at der kan spares mange penge.
Kan ny teknologi på dette område erstatte blot to procent af de fysiske besøg med kontakt via tv-skærme med videokamera, er der på landsplan et årligt besparelsespotentiale på 200 millioner kroner, vurderer KMDs direktør.
Kroniker-området har KMD også kastet øjnene på.
I dag er der 60 millioner årlige kontakter mellem kronikere og sundhedspersonale i form af praktiserende læger og besøg på sygehuse.
Op imod 1,5 millioner mennesker har sygdommene, som kræft, diabetes, astma og allergi, og den årlige udgift er 145 milliarder kroner.
Såfremt ny teknologi i form af overvågningsteknologi, teknologi til selvmonitorering og telemedicin kan nedbringe antallet af fysiske kontakter med eksempelvis 10 procent, så er der en effektiviseringsgevinst på en lille milliard kroner årligt, vurderer Lars Monrad-Gylling.
Han peger på, at den mindre transporttid for patienterne samtidig vil betyde øget livskvalitet.
Computerworld taler i denne tid med forskellige aktører om deres forventninger, håb og ideer til strategien, der skal forme fremtidens digitale Danmark.
