Nyt jobsite får 10.000 brugere på halvanden måned

Danske studerende står bag nyt jobsite, der gør det lettere for studerende og nyuddannede at finde job og studiepladser på tværs af landegrænser. Læs her, hvordan ideen opstod.

Artikel top billede

Graduateland.com er navnet på en ny jobportal, der gør det nemmere for unge studerende at finde job eller studieplads i et andet land.

Ideen startede hos Jens Reimer Olesen og Patrick Lund, som begge er i gang med deres kandidatgrad i økonomi på CBS. Patrick Lund var på udvekslingsophold i Paris, hvor Jens Reimer Olesen besøgte ham. 

Her kom de til at diskutere de dårlige muligheder for universitets- og jobsøgning internationalt, og på den måde fik de ideen til at samle det hele.
 
"Vi samler al informationen på et sted og gør det mere overskueligt for den jobsøgende. Det gør udvalget af job for de unge langt større, end hvis de søger på en traditionel jobportal," forklarer Jens Reimer Olesen.

Bots finder job

Hjemme i Danmark allierede de sig med tre it-iværksættere, Morten Petersen, Jonas Reeh og Jesper Reeh, der har drevet deres eget it-firma i tre år.

Teamet bestod nu af en forretningsdel og en it-del, og i januar 2010 gik teamet i gang med at udvikle deres koncept. Pengene til projektet har iværksætterne selv fundet gennem to anpartsselskaber, og det er Jens Reimer Olesen godt tilfreds med.

"Det er alt sammen selvfinansieret indtil videre, og vi har ikke haft brug for udefrakommende kapital. Det er vi meget stolte af," forklarer han.

Hjemmesiden er nyskabende på den måde, at den har vendt det traditionelle koncept på hovedet. På andre jobdatabaser skal virksomhederne selv uploade jobopslag og herved bruge tid og penge på det.

Hos Graduateland kan kommende arbejdsgivere gratis oprette en profil og få installeret en "bot", som automatisk synkroniserer graduateland.com med de informationer, virksomhederne slår op på deres egen hjemmeside.

Succesfuld opstart

Starten gik i midten af november 2010, og hjemmesiden har allerede 10.000 brugere fordelt på 144 forskellige lande. Men forventninger stopper ikke her.

"Vores mål for det næste år er, at vi gerne vil op på et pænt antal hundredetusinder brugere. Med den vækst, vi ser nu, tror jeg på, at vi nok skal nå det. Da det er en internetbaseret løsning, vil konceptet også hurtigt spredes, når vi har fået fodfæste i Danmark. De internationale firmaer skal ikke selv gøre en indsats for at blive set, det kører automatisk online," siger Jens Reimer Olesen.

Virksomheden arbejder mest på produktet her i starten og har ingen deciderede omsætningsmål. På længere sigt skal indtægterne komme, ved at virksomhederne betaler for fremhævninger af deres jobopslag, muligheden for at søge og kontakte kandidater og køre kampagner.

"Som det er nu, ligger vores fokus ikke så meget på at få et cash flow, men i stedet på at lave nogen systemer, der kan genere et cash flow senere," siger Jens Reimer Olesen.

Selvom målet på nuværende tidspunkt ikke er at tjene penge, fik virksomheden alligevel sin første indtægt inden for en måned efter opstart.

Du kan selv opleve Graduateland her: www.graduateland.com

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S