I 2010 blev verden ramt af et større angreb fra en ny type orm.
I modsætning til tidligere var det denne gang ikke borgernes pc'er, som blev ramt. Derimod blev flere virksomheder plaget af Stuxnet, der er blevet vurderet til at være den vildeste orm, vi har set i 10 år.
Stuxnet Windows-ormen er den første orm, der går direkte efter udvalgte industrielle it-systemer, hvilket Siemens og A.P. Møller-Mærsk-koncernen har følt på egen krop.
Dansk IT har nu spurgt de danske it-chefer om, hvor mange, der er blevet ramt, og hvordan virksomhederne forsvarer sig mod angrebene. Og svarene er alarmerende.
Hele 26 procent fortæller, at de har oplevet angreb, som er eller minder om Stuxnet-ormen.
Alligevel har kun 55 procent af it-cheferne indført skærpede forholdsregler for at imødegå de nye trusler.
"Virus eller hackerangreb mod software, som styrer virksomhedernes produktion eller andre kritiske systemer, er ikke længere en undtagelse. Derfor er det tankevækkende, at kun lidt over halvdelen har skærpet deres forholdsregler," siger Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT.
Undersøgelsen er foretaget i Dansk IT's såkaldte it-chefpanel, hvor 119 it-chefer, der repræsenterer 185.000 ansatte, har svaret.
Det offentlige står for tur
Avancerede orme og vira, som målrettet går efter at sabotere kritiske it-systemer, er stærkt på vej til at blive en kronisk plage for danske virksomheder i både den offentlige og den private sektor.
For de private virksomheders vedkommende kan 15 procent bekræfte, at de har oplevet angreb på systemer, som er afgørende vigtige for virksomheden.
Tallet for de offentlige virksomheder er derimod så højt som 40 procent, skriver Dansk IT i undersøgelsen.
"Det kan meget vel være, at ønsket om at ramme virkelig kritiske systemer i særlig grad udsætter offentlige virksomheder med samfundskritiske opgaver for angreb," fortæller Klaus Kvorning Hansen.
Han opfordrer derfor til, at alle typer virksomheder fremtidssikrer deres produktionssystemer mod industrivirus for at sikre, at der eksempelvis kan udbetales pensioner, sociale ydelser og i det hele taget foretages sagsbehandling.
"Nogle af skrækscenarierne er, at elforsyningen, lufttrafikken eller det offentliges journalsystemer bliver lammet. Sker dette, får det potentielt langt større konsekvenser end traditionelle virusangreb. Og selvom risikoen forekommer lille, så er de mulige konsekvenser så store, at det er vigtigt at beskytte sig godt," vurderer Klaus Kvorning Hansen.
Den vurdering er Martin Zachariasen, institutleder på Datalogisk Institut på Københavns universitet, enig i.
"It-sikkerhed skal tages meget alvorligt, hvis vi vil automatisere samfunds- eller virksomhedskritiske funktioner. En virus i el-systemet vil kunne lægge hele landet øde. Jo mere man automatiserer, jo større er risikoen for, at nogle kan gribe ind i systemet og forstyrre processerne," siger han.
Virker men med besvær
Ifølge Dansk IT har de virksomheder, der har skærpet sikkerheden mod angreb mod basissystemer, også formået at nedbringe antallet af angreb.
Omvendt har den øgede sikkerhed også negative konsekvenser, idet virksomhedernes omkostninger til sikkerhedssoftware og hardware øges, ligesom virksomhedens kommunikation gøres mere besværlig.
Blandt andet fordi der kommer flere restriktioner for brugernes anvendelse af virksomhedens it.
