Rækker din viden til cloud og mobile computing?

Fremtidens it-leder: Hvis it-fremtiden hedder cloud og mobile computing, skal masser af fagfolk omskoles eller i det mindste på efteruddannelse.

Artikel top billede

Inden udgangen af 2015 vil cloud og mobile computing have fortrængt traditionel udvikling.

At disse nye teknologier stormer frem, får samtidig en afgørende betydning for udviklernes karriere og de færdigheder, de skal besidde for at forblive attraktive på arbejdsmarkedet.

Det er blandt konklusionerne i 2010-udgaven af IBM Tech Trends Survey, baseret på godt 2.000 branchefolk, som sidste efterår blev spurgt om, hvor de tror, deres faglige verden er på vej hen. Mere end 90 procent svarede, at de forventer, at cloud og mobile computing vil dominere 'enterprise computing' i løbet af 2015.

De godt 2.000 it-folk kommer fra 87 lande og har ekspertise inden for udvikling af enterprise- og webapplikationer, system- og netværksadministration samt softwaretest og -arkitektur.

Rend mig i traditionerne

Blandt undersøgelsens mere opsigtsvækkende resultater er et forventet farvel til traditionel applikationsudvikling.

Mere end halvdelen (57 procent) af de adspurgte forventer, at udvikling af mobilsoftware til enheder som iPhone og Android såvel som til tablet-pc'er a la iPad og PlayBook inden udgangen af 2015 vil fortrænge applikationsudvikling til traditionelle platforme.

Det synspunkt er i tråd med de brancheanalytikere, som  forudser, at omsætningen inden for applikationer til mobile enheder vil ryge gennem loftet i løbet af de kommendet tre år. Fra en anslået værdi på 34 milliarder kroner i år til godt 164 milliarder kroner i 2013.

Ni ud af 10 forventer

Det er også værd at lægge mærke til, at mere end 9 ud af 10 forventer, at cloud computing i løbet af de kommende fem år vil overhale 'on premise' computing som virksomhedernes primære måde at skaffe sig it på.

Dramatiske ændringer lurer altså i horisonten for alle beskæftiget i it-branchen. Hvis forudsigelserne om, at både udvikling og afvikling flytter til cloud og mobile computing platforme i løbet af få år, så skal rigtig mange i branchen tilbage til skolebænken. Og det kan ikke gå for stærkt. Nye færdigheder skal erhverves stort set uafhængigt af ansvarsområde.

Af de godt 2.000 it-beskæftigede, som deltager i undersøgelsen, arbejder 41 procent med udvikling, 18 procent med it-ledelse, 17 procent med systemadministration, otte procent med 'business analytics' og de sidste 10 procent med uddannelse.

Karrieremulighederne

Når det gælder om at få karrieren på skinner, har undersøgelsen også en stribe bud. Efter sikkerhed, mobile og cloud computing fremhæves sociale medier, business analytics og branchespecifikke teknologier som brancher med de absolut 'hotteste' karrieremuligheder i 2011 og frem.

Omkring 1.800 ud af de 2.000, der deltog i undersøgelsen, mener, at det er vigtigt at besidde branchespecifikke færdigheder for at klare deres arbejde.
Ikke desto mindre erkender 1.200 ud af de 1.800 paradoksalt nok, at netop mangel på brancheviden betyder, at de sakker bagud i kampen om de bedste stillinger.

Telekommunikation, den finansielle sektor, energibranchen (Energy & Utilities) og medico (Healthcare) er de fire brancher, hvor der er de største muligheder for at forfølge en tilfredsstillende karriere, konkluderer IBM Tech Trends Survey.

Så måske var det en idé at få lagt billet ind på en solid gang efteruddannelse, inden den del af virksomhedens budget løber tør.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Region Midtjylland

    Procesmanager til Digitalisering og It

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    JP/Politikens Hus

    Digital Workplace Supporter

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S