CSC-folk i sit-down-aktion efter hemmelige jobopslag

Jobopslag fra anonymt it-firma i København fik tirsdag CSC-ansatte til at afkræve ledelsen en forklaring med sit-down-aktion.

Artikel top billede

Læs mere:
Prosa efter trusselsbrev: Vi mener det alvorligt

Miracle vil udføre strejkeramt arbejde for CSC

En række medarbejdere hos CSC indledte tirsdag ved frokosttid en såkaldt sit-down-aktion i et caféområde i CSC's bygning på Retortvej i Valby.
 
Det skete, fordi de i samlet trop ville afkræve CSC's ledelse en forklaring på en række jobannoncer hos rekrutteringsfirmaerne Stepstone og Interim Competence, som på vegne af et anonymt firma i København søger systemoperatører til treholdsskift på IBM-platforme.
 
Freelancestillingerne har tiltrædelse 1. april 2011 og er tidsbegrænsede til en periode på tre måneder. 

Krævede forklaring fra ledelse

Ifølge Computerworlds oplysninger deltog mellem 70 og 80 medarbejdere med blandede faglige tilhørsforhold, heriblandt Prosa-organiserede, i den såkaldte sit-down-aktion.
 
Medarbejderne var samlet omkring nogle tillidsrepræsentanter, som opfordrede dem til at gå tilbage til arbejdet.
 
Medarbejderne krævede med aktionen en forklaring fra CSC's ledelse på jobannoncerne fra det anonyme firma i København, som CSC-medarbejderne mistænker for at dække over konfliktramt arbejde hos CSC.  

Prosa har tidligere i et brev advaret aktører i it-branchen om at tage konfliktramt arbejde. En besked som flere it-direktører har taget ilde op, men som fagforbundet har understreget, at de mener alvorligt.
 
Computerworld har spurgt rekrutteringsbureauet Interim Competence, hvorvidt der er tale om stillinger hos CSC.
 
Men det ønsker firmaet hverken at be- eller afkræfte, fortæller administrerende direktør Stig Weilborg, der samtidig slår fast, at det er helt fast procedure ikke at oplyse om kundeforhold.
 
Anden opfattelse hos Prosa
Hos Prosa fortæller næstformand Hanne Lykke Jespersen, at medarbejderne efter nogen tid blev mødt af CSC's personaledirektør. Lidt efter kom endnu en person til, som kunne forklare de forsamlede medarbejdere, at det ikke var CSC, men andre firmaer, som søgte folk gennem stillingsopslagene.
 
"Den forklaring svarer så ikke helt til vores indtryk," siger Hanne Lykke Jespersen, til Computerworld. 
  
Hun afviser, at der var tale om en arbejdsnedlæggelse, men at medarbejderne blot bad om en forklaring fra ledelsen hos CSC. Efter at have fået denne gik medarbejderne tilbage til arbejdet. 
 
CSC er endnu ikke vendt tilbage til Computerworld med en kommentar til sagen om stillingsopslagene, som du selv kan se her og her.

Læs mere:
Prosa efter trusselsbrev: Vi mener det alvorligt

Miracle vil udføre strejkeramt arbejde for CSC

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

    Københavnsområdet

    AL Sydbank

    Afdelingschef til IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks