Du får ikke Internet Explorer 9 til din XP

Internet Explorer mister igen markedsandele, men Microsoft står fast ved beslutningen om at begrænse den nyeste version af browseren til Vista og Windows 7.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsofts Internet Explorer tabte igen i sidste måned terræn til Apples Safari og Googles Chrome, selv efter lanceringen af den nyeste version, viser de seneste opgørelser.

Men Microsoft står fast ved beslutningen om at begrænse IE 9 til brug på Windows Vista og Windows 7.

"Det var en meget velovervejet beslutning," siger Ryan Gavin, der er chef for IE, om beslutningen at eksludere XP-brugerne fra IE 9.

"Man kan simpelthen ikke bygge på noget, der er 10 år gammelt."

Gavin slår fast, at Microsoft "ikke har nogen betænkeligheder" angående denne beslutning.

Ifølge Net Applications, der er et af adskillige firmaer, der regelmæssigt offentliggør data om browseranvendelse, mistede IE 0,9 procentpoint af sin andel af browsermarkedet i marts med et fald til 55,9 procent, hvilket er ny bundrekord for Microsofts browser.

IE 9 blev lanceret i sin færdige udgave for over to uger siden og stod i marts for en procent af alle browsere. Det udgør en forøgelse på 0,5 procentpoint i forhold til februar.

Men de ældre versioner af IE faldt mere end IE 9 fandt frem.

IE 6, som Microsoft gerne vil lægge i graven, faldt med 0,4 procentpoint til 11 procent, mens IE 7 faldt med 0,2 procentpoint til 7,9 procent. Og IE 8, som indtil sidste måned var Microsofts aktuelle browser, faldt med et halvt procentpoint i marts til 34,4 procent.

IE 8's fald er det første for den version af browseren, siden Net Applications begyndte at følge den for tre år siden, hvilket var et helt år før, den blev lanceret i sin endelige udgave i marts 2009.

Nogle af konkurrenterne fortsætter med at vinde markedsandele på Microsofts bekostninger.

Googles Chrome steg med 0,6 procentpoint til en andel i marts på 11,6 procent af samtlige browsere i brug på verdensplan, hvilket er en rekord for denne browser. Og Apples Safari steg med 0,3 procentpoint til 6,6 procent.

Det lykkedes Mozillas Firefox, som ellers har mistet andele i otte ud af de sidste 12 måneder, at øge sin andel med 0,1 procentpoint i dens første forøgelse siden december 2010 til nu at sidde på 21,8 procent af det samlede globale browsermarked.

Lanceringen 22. marts af Firefox 4 bidrog til en lille bedring for Mozilla. Statistikkerne fra Net Applications viser, at Firefox 4 øgede sin andel til 1,7 procent i marts, hvilket er en forøgelse på 1,1 procentpoint i forhold til februar.

Microsoft og Mozilla har begge slået på tromme for antallet af downloads af deres nyeste browsere, men det er tydeligt, at Mozilla vandt dysten med 7,1 millioner downloads af Firefox 4 på den første dag og de rekordmange 8,75 millioner den efterfølgende dag.

Gavin har argumenteret for, at tallene for IE 9 bør beregnes ud fra dens udelukkende anvendelse på Vista og Windows 7 og at dens succes eller mangel på samme bør dømmes derefter.

Net Applications vurderer, at IE 9's andel af browsere på Windows 7 ligger på 3,6 procent, hvilket er over tre gange højere end for det samlede marked, hvilket Gavin understreger i et interview fredag. "Det giver en omtrent fem gange hurtigere udbredelse end IE 8 for en sammenlignelig periode," siger Gavin.

Men dataene fra Net Applications viser også, at de nyeste konkurrenter til IE 9 - Chrome 10 og Firefox 4 - sidder på væsentlige bidder af browsermarkedet på Windows 7.

Chome 10, som Google begyndte at sende ud til eksisterende brugere af Chrome via browserens indbyggede automatiske opdateringsmekanisme for næsten en måned siden, står for 10,2 procent af browserne på Windows 7. Firefox 4 ligger på den anden side bag IE 9 med en andel på 2,8 procent på Windows 7.

Se indtil videre bort fra tallene, sagde Gavin tidligere i sidste uge, da han hængte tidligere sammenligninger ud for at være "i bedste fald for tidligt ude, i værste fald misvisende" på grund af forskellene i opgraderingsmekanismerne i IE, Chrome og Firefox.

Ikke vejen frem

Microsoft har til hensigt at udrulle IE 9 via Windows Update i løbet af denne måned - i fredags afviste han dog at sætte dato på - hvorfra den vil blive tilbudt til brugere af Vista og Windows 7. Mozilla tilbyder endnu ikke Firefox 4 til eksisterende brugere med ældre versioner af browseren, men vil gøre det inden længe, oplyser en talskvinde torsdag.

Udrulningen af IE 9 via Windows Update vil være fuldført sidst i juni, oplyser Gavin.

Selvom de tørre tal muligvis ikke giver et utvetydigt billede af, hvilken af de nyeste browsere der har størst succes, så står en ting i hvert fald klart: Microsoft har satset på IE 9 og har ikke i sinde at opgive den satsning.

"Vi kunne være fortsat ad samme vej," siger Gavin i det videre forsvar af beslutningen om at droppe understøttelsen af XP i IE 9.

"Vi kunne have tilføjet flere funktioner, ændret den grafiske brugergrænseflade og så videre. Vi kunne have fået den til at fungere på XP, men det ville ikke skabe udvikling i nettet."

"VI kunne have været mere forsigtige og have skabt en version af IE 9 til XP, men det er ikke sådan, man skaber de store gennembrud," siger Gavin.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S