CSC-kunde til CSC: I har 10 dage til at levere

Konflikten hos CSC forsinker en aflevering til CPR-registret. Nu har CSC fået stolen for døren og har 10 dage til at levere. Ellers kan aftalen ophæves.

Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

"I skal levere om 10 dage."

Sådan siger CPR-registeret til leverandøren CSC, efter at første del af et nyt system, der skulle have været afleveret den 15. februar stadig ikke er leveret til CPR.

"Vi har en tidsplan, som lige nu ikke er overholdt af CSC. Der er en forsinkelse på en leverance, og den misligholdelse har vi bedt CSC om at bringe til ophør," forklarer Kontorchef i CPR-kontoret Carsten Grage.

Han bekræfter, at konflikten hos CSC har inflydelse på forsinkelsen, og at der har været lockoutede medarbejdere på opgaven.

"Der er et et tidsmæssigt sammenfald med konflikten," siger Carsten Grage.

Kan opsige aftale om 10 dage

Konkret drejer det sig om systemet CPR Web Ajour. Et udviklingsprojekt, der går ud på at omlægge ajourføringen af CPR fra en client/server-løsning til en webbaseret system.

Første del af systemet skulle have været leveret den 15. februar. Værdien af dette udviklingsprojekt er på et tocifret millionbeløb, og hele projektet skal være færdigt i maj 2012.  

CSC har ifølge kontrakten 10 dage til at bringe misligeholdelsen til ophør.

"Og hvis det ikke sker, er det i ny situation, og kontrakten giver mulighed for at ophæve aftalen," forklarer Carsten Grage.

Forbeholder sig ret til bod

"Kontrakten giver også mulighed for bod (erstatning, red.), og vi har forbeholdt os retten til bod," siger kontorchef Carsten Grage.

Boden kan maksimalt blive 10 procent af kontraktsummen.

Carsten Grage vil ikke kommentere på sin holdning til konflikten, men forholder sig kun til det, der fremgår af kontrakten på det pågældende udviklingsprojekt.

Han understreger også, at det ikke har indflydelse på de andre drifts- og vedligeholdelsesopgaver, CPR har hos CSC.

Hos CSC beklager man forsinkelsene til CPR, fortæller konstitueret direktør for Public Vertical Nordic, Kai Dahl-Jensen.

"Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med CPR i tæt på 40 år. Det er derfor dybt beklageligt at stå i en situation, hvor der er problemer med en leverance. Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan løse udfordringerne til kundens tilfredshed. Dette gør vi i tæt dialog med kunden, hvorfor vi ikke i medierne kan gå i nærmere detaljer omkring processen", siger Kai Dahl-Jensen.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S