Prosa-tillidsmand opfordrer til ulovlig strejke

CSC raser over en e-mail fra en Prosa-tillidsmand, der opfordrer til dagens ulovlige arbejdsnedlæggelse. Det er blot en fodfejl, forklarer Prosa.

Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

Et ukendt antal CSC-ansatte Prosa-medlemmer nedlagde i dag arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen er ulovlig, og CSC er rasende over, at opfordringen til arbejdsnedlæggelsen tilsyneladende kommer fra en Prosa-tillidsmand. En tillidsmand må ikke opfordre til strejke og arbejdsnedlæggelse.

CSC kalder det dybt problematisk, at en tillidsrepræsentant fra Prosa kommer med den opfording.

"Det er stik i mod spillereglerne på det danske arbejdsmarked og forekommer besynderligt, da Prosa jo ellers hævder, at de prøver at forhindre medarbejdere i at strejke ulovligt og samtidig har erklæret, at ulovlige arbejdsnedlæggelser kan betragtes som grov misligholdelse af ansættelsesforholdene," siger Lars Lundsgaard, Head of Nordic Program & Project Management CSC og medlem af forhandlingsteamet.

I det dokument, som Computerworld er kommet i besiddelse af, der opfordrer de Prosa-ansatte til at nedlægge arbejdet i dag den 28. april og i stedet deltage i den internationale arbejdsmiljødag, er afsenderen ganske rigtigt en Prosa-tillidsmand.

En simpel fejl

Hos Prosa kategoriserer næstformand Hanne Lykke Jespersen miseren som en simpel fodfejl.

"Prosa må ikke opfordre til strejke, og det burde han have skrevet i den mail, han har videresendt om medlemsmødets beslutning. Det beklager vi meget. Det er en fejl, og det er ærgerligt," siger hun.

Tillidsmanden var den eneste til medarbejdermødet i Valby Hallen i går, der havde computer med, og medlemmerne, der besluttede at strejke ulovligt, ville gerne have sendt den besked ud til alle, forklarer Hanne Lykke Jespersen.

"Det er ret normalt, men det er også normalt, at man skriver, at Prosa fraråder at strejke, og det skulle han have skrevet med. Han må gerne sende den videre, men sammen med opfordringen om at Prosa fraråder det. Det har han også beklaget dybt, at han ikke har fået med."

Læs alt om konflikten mellem CSC og Prosa her.

CSC: Alvorlige konsekvenser

Fodfejl eller ej mener CSC, at arbejdsnedlæggelsen i dag er en eskalering af konflikten, som kan få alvorlige konsekvenser for såvel medarbejdere som CSC's virke i Danmark.

"Strejken i dag er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Den blev vedtaget på et medarbejdermøde arrangeret af Prosa onsdag aften. Situationen i dag kan kun betegnes som trist for CSC og trist for medarbejderne. Der er ingen, som vinder ved denne eskalering af konflikten."

"En obstruktion, som vi ser med denne overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, hvor spillereglerne på det danske arbejdsmarked ikke respekteres, bidrager på ingen måde konstruktivt til at finde en forhandlingsløsning mellem parterne" siger Lars Lundsgaard.

Hos Prosa fastholder Hanne Lykke Jespersen, at der er tale om en beklagelig fejl.

Kan du forstå, at CSC ser denne mail som en optrapning af konflikten?

"Det er en klar fodfejl. Alle ved, at ingen tillidsrepræsentanter opfordrer til strejke. Men det er en optrapning, at man går hjem. Det er overenskomststridigt, og det siger vi også til dem. Men omvendt er det svært at holde folk i ro, når de fyrer en tillidsrepræsentant. Det ved alle," siger hun.

Læs alt om konflikten mellem CSC og Prosa her.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec