Fem chefer køber deres firma for 53 millioner

En kreds af ledende medarbejdere i it-selskabet Targit overtager kontrollen med den nordjyske business intelligence-leverandør for 53 millioner kroner.

Artikel top billede

"I 2003 stillede Nordic Venture Partners op med kapital og bestyrelseskompetence," udtaler Morten Sandlykke, administrerende direktør, Targit.

Efter otte år med kapitalfonden Nordic Venture Partners som hovedaktionær overtager fem ledende medarbejdere i Targit kontrollen med firmaet.

Ledelsen har investeret 53 millioner kroner i købet af den aktiepost på 34 procent, som har været ejet af Nordic Venture Partners, NVP.

"I 2003 besluttede vi at forcere udviklingen af vores internationalisering mere, end vi kunne finansiere via den løbende drift. Vi indledte derfor samarbejdet med Nordic Venture Partners, som stillede kapital og bestyrelseskompetencer til rådighed," udtaler Morten Sandlykke, administrerende direktør, Targit.

Targit, som er blandt Europas største udviklere af business intelligence-løsninger, har 300.000 daglige brugere af sin software og et datterselskab i USA.

Nu klarer Targit det selv

Siden Nordic Venture Partners købte sig ind i Targit, har BI-leverandøren haft god medvind og er for længst blevet i stand til at finansiere sine vækstplaner via den daglige drift.

"Det er derfor helt naturligt, at vi nu køber ventureselskabets aktier tilbage. Vi genvinder dermed fuld kontrol over Targit, og ventureselskabet realiserer en gevinst på sin investering," udtaler Morten Sandlykke.

Samarbejdet med NVP slutter ikke helt, da partner i og administrerende direktør for ventureselskabet, Henrik Albertsen, forsætter som bestyrelsesformand for Targit A/S, selvom han ikke længere er aktionær.

I sit seneste regnskab fra 2010 har Targit nået en trecifret millionomsætning og noterer en fremgang i væksten på 10 procent i forhold til året før.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S