Data-forbruget går amok på danske mobiler

Danskernes data-forbrug fra mobilen er røget i vejret. Se her hvilket mobilselskab, der har de mest data-slugende kunder.

Artikel top billede

På blot et halvt år er danskernes forbrug af data via mobilen steget med 86 procent.
 
Det viser den halvårsstatistik for andet halvår 2010, som IT- og Telestyrelsen netop har offentliggjort.
 
Især er det kunderne hos teleselskabet 3, der henter løs på deres mobiltelefoner. Ifølge Computerworlds beregninger brugte en 3-mobilkunde i snit 175 megabytes per måned i andet halvår af 2010.
 
Dataforbruget ligger langt over konkurrenternes.
 
"Tallene viser tydeligt, at vores kunder er langt mere fremme i skoene, når det gælder om at benytte de mest avancerede tjenester. Det skyldes i høj grad, at vores netværk dækker både godt og bredt," udtaler 3-topchef Morten Christiansen i en pressemeddelelse.
 
9 af 10 solgte telefoner hos 3 kører med de tre mest udbredte smartphone-systemer; Googles Android, Apples iOS og Nokias Symbian.
 
Mobilselskabet har i sine reklamer kørt hårdt på, at det har landets bedste datanetværk, og Morten Christiansen mener, at det er med til at sikre 3's position.
 
"Man oplever meget sjældent at stå uden dataforbindelse eller med en dræbende langsom en af slagsen baseret på den såkaldte 2.5G-teknologi (GPRS, red.), som de øvrige teleselskaber stadig bruger i stor stil," lyder det fra Morten Christiansen.
 
Nye vaner hos danskerne 
Mens 3 er den suveræne topscorer med et forbrug på 175 megabytes om måneden i snit hos en mobilkunde, så følger Telia med 29 megabytes og TDC med 24 megabytes efter.
 
Selvom de to selskaber ligger langt efter 3, er der stadig tale om stor fremgang i dataforbruget hos deres kunder.
 
"Det er drevet af to ting: Telefoner og adfærd," fortæller mobildirektør Johan Kirstein Brammer fra TDC.
 
"Smartphones udgør næsten otte af 10 telefoner, som vi sælger, og de gør det nemt og intuitivt at gå på nettet, og de gør det nemt og brugervenligt at hente musik. Folk får langsomt de rigtige telefoner til at kunne lege på nettet," siger TDC-direktøren.
 
Telefonerne har været medvirkende til, at kunderne er begyndt ændre vaner.
 
"For fem år siden var det pionerer, der gik på nettet fra telefonen, mens det er en mainstream-aktivitet i dag. Folk bruger mere telefonerne til at tilgå nyhedsmedier, lege med apps og så er der musikdelen, som fylder mere og mere, kan vi se med Play," fortæller Johan Kirstein Brammer.
 
IT- og Telestyrelsens tal viser også, at det er under halvdelen af mobilkunderne hos TDC, Telia og Telenor, der har aktiveret data i deres mobilabonnement. Derimod har tre af fire mobilkunder hos 3 aktiveret data.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub