USA klar til at sætte soldater ind mod hackere

Det amerikanske militær er klar til at slå til mod hackere og cyberangreb med kampsoldater.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det amerikanske militær er forberedt på at bruge fysiske angreb som svar på cyberangreb, siger USA's forsvarsministerium.

Ministeriet, der er i gang med at skabe sin første cyberspace-strategi, er forberedt på at forsvare landets sikkerhed med "alle tilgængelige midler," siger en talskvinde.

Tirsdag fortalte Wall Street Journal, at forsvarsministeriets nye strategiplan ('Defense Strategy for Operating in Cyberspace'), som udgives i næste måned, vil konkludere, at fysiske angreb kan forsvares som respons til cyberangreb på amerikanske mål.
Forsvarsministeriet er forberedt på at "udføre det fulde spektrum af cyberspace-operationer" som svar på et cyberangreb, men operationerne er ikke begrænset til cybermetoder, siger talskvinden. "Alle metoder vil blive overvejet," ligesom under et fysisk angreb, siger hun.

Forsvarsministeriets politik virker til at være på linje med præsident Barack Obamas Internationale Strategi for Cyberspace, som blev udgivet i begyndelsen af maj. Militære operationer var en af flere mulige reaktioner på et cyberangreb, som Det Hvide Hus fortæller, at regeringen vil overveje.

"I en sådan situation vil USA reagere på fjendtlige angreb i cyberspace på samme måde, som vi ville gøre det i forhold til alle andre trusler mod landet," står der i dokumentet fra Det Hvide Hus.

"Vi vil altid forsøge at udtømme alle andre muligheder, inden den militære styrke bliver taget i brug, vi vil nøje overveje omkostninger og risici ved aktioner i forhold til omkostningerne ved ikke at reagere, og vi vil agere på en måde, der afspejler vores værdier og styrker vores legitimitet; og søge støtte fra udlandet, når det er muligt."

Det er af vital betydning for USA at kunne forsvare sig mod cyberangreb, siger Danny McPherson, der er sikkerhedschef hos VeriSign.

"Folk skal vide, at der vil være konsekvenser ved at angribe nøgleinfrastrukturen," siger han. "Jeg tror, at det er meget vigtigt at have politikker, der siger, at vi så absolut vil reagere, og at vi vil beskytte [cyberressourcer] på samme måde, som vi beskytter den fysiske infrastruktur."

Den største udfordring ved at implementere sådan en strategi er at udpege kilden til angrebet, fortæller han. "Når det problem først er løst, bliver det nemmere at sige, at vi vil søge gengældelse," fortsætter han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Per Claus Henriksen som Datacenter-specialist. Per skal især beskæftige sig med opbygning og udvikling af Alcadons datacenterforretning. Per har tidligere beskæftiget sig med forskellige facetter af datacenterbranchen. Både via PR-bureau og som ansat i datacentre. Nyt job

    Per Claus Henriksen

    Alcadon ApS

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S