It-direktør masse-anmeldt efter trusler mod CSC-folk

Direktør hos underleverandør til CSC er nu meldt til politiet et antal gange efter rambuk-trussel mod demonstrater foran konflikmtramt CSC.

Artikel top billede

Læs også: Prosa pønser på politisag efter trusler fra it-direktør

Københavns Politi har nu modtaget et antal anmeldelser af administrerende direktør Mogens Nørgaard fra CSC-underleverandøren Miracle, der tirsdag selv i en politianmeldelse truede med at køre sin solide svenske bil ind i Prosa-folk foran porten til CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby.
 
Det bekræfter Peter Dahl, der er vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.
 
"Det lader til, at vi faktisk har modtaget flere anmeldelser. Vi har både modtaget anmeldelser mod direktøren, men har også fået anmeldelser omkring CSC," siger Peter Dahl.
 
Han oplyser, at de anmeldelser, som kommer ind i øjeblikket, videregives til politiets ledelsessekretariat, som vil vurdere dem juridisk for at sortere eventuelle åbenlyst grundløse anmeldelser fra.

Vurderer anmeldelser juridisk

Er der tale om anmeldelser med hold i, vil politiet vurdere, om det skal foretage efterforskning af anmeldelserne, forklarer han.
 
"Vi har endnu ikke taget stilling til, hvad vi vil gøre ved dem," siger Peter Dahl.  

Vicepolitiinspektøren har på nuværende tidspunkt ikke det nøjagtige antal af anmeldelser mod it-direktøren og CSC i øvrigt, ligesom har ikke kender det konkrete indhold. Men han forventer at der kommer flere.  

"Det er typisk sådan, at når der kommer noget frem i pressen, så inspirerer det jo folk til at komme på banen. Og der kan både være fornuftige anmeldelser imellem, men indimellem er der jo også nogle, som bruger meget af deres tid på at anmelde ting til politiet," siger han.  

Ser trussel som en finke

Foreløbigt betragter Københavns Politi Mogens Nørgaards egen anmeldelse fra i tirsdags som en slags klage over politiets dispositioner på Retortvej, fortæller Peter Dahl.  

Det specifikke afsnit om Mogens Nørgaards hensigter om at køre sin solide svenske bil ind i demonstranterne ved CSC, tolker politiet umiddelbart som "en finke, der er røget af panden" i ophidselse.   

"Det er ikke umiddelbart noget, vi har tænkt os at reagere på. Så skal det blive mere konkret. Det er jo ikke sådan, at han siger 'mandag den 8. vil jeg køre derud og køre nogen ned'," siger Peter Dahl.   

Lover Mogens Nørgaard svar

Vicepolitidirektøren lover under alle omstændigheder it-direktøren et svar på sin klage. Det sker, efter at man har fået en udtalelse fra det involverede politipersonale. 

"Når vi har fundet ud af, præcist hvad han klager over, så vil der ske en høring blandt de politifolk, der eventuelt har været derude," siger Peter Dahl.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job