Knald eller fald: Se den omstridte CSC-aftale

På søndag udløber fristen for de lockoutede og strejkende Prosa-medlemmers urafstemning om et mæglingsforslag, der kan standse CSC-konflikten øjeblikkeligt. Se aftalen her.

Artikel top billede

Foto: Morten Nevado (Foto: Morten Nevado)

Der er ingen vej uden om. Senest på søndag 12. juni er alle berørte Prosa-medlemmer tvunget til at stemme om det mæglingsforslag, som Forligsmanden fik konfliktens parter med på tirsdag 31. maj.

Mæglingsforslaget består af én virksomhedsoverenskomst, som erstatter alle lokale overenskomster og husaftaler mellem CSC Danmark A/S og Prosa/CSC-DK, Prosa/CSC-GIS og FORA-CSC-CM-Kontor. 

Indtil videre har indholdet af mæglingsforslaget været hemmeligt, men Computerworld er kommet i besiddelse af den fulde tekst.

Mæglingsforslaget bygger i store træk på det overenskomstforslag, som parterne i maj forhandlede uden om Forligsinstitutionen på bagrund af CSC's ultimatum. Det var det forslag, der senere blev forkastet ved en afstemning den 30. maj. 

Forligsmandens mæglingsforslag indeholder blandt andet væsentlige ændringer af tryghedsaftalen, konfliktretten og lønsystemet.

Konfliktret næsten væk

En af de største forskelle, som forslaget indeholder i forhold til de nuværende overenskomstforhold, er ændringen af konfliktretten.

Der vil ikke længere kunne varsles konflikt for medarbejdere, hvis arbejdsopgaver vedrører vital it-drift af CSC's egne eller kunders it-systemer. 

Dermed vil for eksempel Skat ikke fremover kunne rammes på centrale it-systemer som følge af en konflikt. 

Herudover ændres lønnen på flere områder. Mest væsentlig er afskaffelsen af en lønskala. Alle får en individuel løn, som kan forhandles mindst én gang om året.

Forslaget indeholder en løngaranti, der sikrer, at ingen falder i løn tre år.

Fra to år til to måneder

Den omdiskuterede tryghedsaftale, der hidtil har givet nogle medlemmer op til to års fratrædelsesgodtgørelse, vil der også blivet rykket voldsomt ved, hvis forslaget til den nye overenskomst vedtages.

Den vil lyde på to måneders fratrædelsesgodtgørelse ud over funktionærslovens bestemmelser ved anciennitet over fire år.

Frem til 31. marts 2012 vil ingen blive opsagt på grund af arbejdsmangel.

Sammen med den gamle, omfattende tryghedsaftale forsvinder også medarbejdernes ret til 10 dages uddannelse om året. 

I stedet indeholder overenskomstforslaget en bestemmelse om uddannelse og kompetenceudvikling, der primært indeholder hensigtserklæringer og en årlig karrieplanssamtale.

Delte meninger

Ifølge Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, er der ikke en samlet holdning til forslaget blandt medlemmerne.

"Der er meget delte meninger blandt medlemmerne, og vi kan ikke vide, hvad svaret bliver. Der er stor utilfredshed med, at konfliktretten er næsten væk, at tryghedsaftalen er blevet så dårlig, og at der er lukket af for generelle lønstigninger, ligesom der er bekymring om muligheden for misbrug af for meget arbejde og at rettigheder vedrørende uddannelse er forsvundet," skriver hun i en mail til Computerworld.

Ifølge Hanne Lykke Jespersen er forslaget dog bedre end HK-overenskomsten, fordi det sikrer bedre regler for barsel og barns sygdom, tillidsmandsregler, pensionsaftale og en bedre arbejdstidsaftale. Der er også indgået lokalaftale om skiftehold og flekstid.

Prosa er også tilfreds med, at alle er sikret, at de kommer tilbage til arbejdet. Inklusiv dem der er bortvist på grund af strejke.

Vedtages mæglingsforslaget, bliver det med virkning fra 13. juni, det vil sige dagen efter, afstemningen er slut.

Stemmer Prosa-medlemmerne nej, fortsætter strejken.

Læs i morgen: Joan Falck Jensens dagbog som lockoutet.

Se mæglingsforslaget her:

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S