Verdens stærkeste computer: 8,16 petaflops vildskab

Verdens kraftigste computer netop nu trækker vilde 8,16 petaflops - mere end de fem næststærkeste kan trække tilsammen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: En japansk computer har indtaget førstepladsen på listen over verdens 500 bedste supercomputere, og Kina er dermed blevet slået af pinden efter bare seks måneder på toppen.

Med 8.16 petaflops (billiarder floating point-beregninger i sekundet) har computeren K flere kræfter end de fem følgende systemer tilsammen.

K computerens ydelse er opgjort ved hjælp af 68,544 SPARC64 VIIIfx CPU'er med hver otte kerner, hvilket vil sige 548,352 kerner samlet set.

Det er mere end dobbelt så mange som noget andet system på top 500-listen.

Kina ryger ned af listen

Computeren er stadig under konstruktion, og når den bliver klar til brug i november 2012 vil den ifølge producenten Fujitsu, indeholde mere end 80.000 SPARC64 VIIIfx CPU'er.

Japans indtog på førstepladsen betyder, at den kinesiske Tianhe-1A supercomputer, som røg i top i november sidste år, nu er nede på en andenplads med 2,57 petaflops.

Men Kina øger stadig sin andel af computere på listen fra 42 til 62 systemer.

Den nye førsteplads betyder desuden, at Jaguar, som er bygget til det amerikanske energiministerium (DOE), ryger ned på en tredjeplads.

I modsætning til andre nyere supercomputere anvender K computeren ikke grafiske processorer eller andre acceleratorer.

Den bruger mest strøm, men er samtidig et af de mest energieffektive systemer på listen, fortæller Top500.org.

Supercomputeren er installeret på RIKEN Advanced Institute for Computational Science (AICS) i Kobe. Det samlede system vil køre med mere end 10 petaflops.

Det er første gang, at Japan har den største supercomputer, siden landets Earth Simulator blev overgået af DOE's IBM BlueGene/L og af Nasas Columbia i november 2004.

For første gang har alle systemerne i top 10 en ydelse på over en petaflop, men det er også de eneste systemer på listen, der når det niveau.

USA har tre systemer i top 10, Japan og Kina har to hver og Frankrig har et.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Everllence

Senior software developer

Københavnsområdet

Statens IT

It-revisorer til stor statslig myndighed

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Partnertekst

Sådan bliver 5G en reel bredbåndsløsning i danske hjem

5G er for længst gået fra buzzword til reel infrastruktur, også i almindelige husstande.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S