Opråb: Mobildækningen i Aarhus bliver dårligere

De danske teleselskaber råber vagt i gevær: Mobildækningen i Aarhus er i fare for at blive endnu ringere. Allerede i dag er den dårligere end mange andre steder.

Artikel top billede

Læs også: Aarhus: Derfor er vi bagud med mobildækningen.

Smilets by kan i fremtiden blive kendt som byen med den dårlige dækning.

Det advarer den samlede danske telebranche om.

Sammenslutningen af teleselskaber, Telekommunikations-industrien, beder i et brev til Aarhus Kommune politikere og embedsmænd om at stramme op.

Aarhus er nemlig den langsomste kommune i landet til at behandle ansøgninger om at sætte nye master op, mener teleselskaberne.

"Allerede nu har den manglende behandling af sager i kommunen den konsekvens, at kvaliteten og dækningen af mobilnettene i kommunen er ringere end i andre større byer og erhvervsområder i landet," skriver Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien (TI), til kommunen.

Hos telefirmaet 3, der ikke er medlem af Telekommunikationsindustrien, har man de samme problemer med at opgradere netværket til efterspørgslen på mobile tjenester i fremtiden.

"Lige nu har vi en god dækning i byen, men byen udvikler sig, og det skal vores netværk også gøre. I forhold til det oplever vi nogle udfordringer i Aarhus Kommune," fortæller Hanne Damgaard, presseansvarlig hos 3.

Vi flytter pengene andre steder hen

Årsagen til den historisk langsomme sagsbehandling i Aarhus skyldes ifølge teleselskaberne, at kommunen siden sidste efterår har været ved at lave en ændring af sine regler om, hvor master og antenner må opføres.

"Maste- og antennevejledningen er ikke politisk vedtaget endnu. Det betyder, at alt behandling af ansøgninger ligger stille, og vejledningen er ikke på dagsordenen på denne side af sommerferien. Det får os til at advare politikerne," siger Jakob Willer fra TI.

"Vi synes, at det er en væsentlig problemstilling for landets andenstørste by, at den digitale infrastruktur bliver holdt tilbage. Især for en by der gerne vil tiltrække virksomheder," siger Jakob Willer.

Han mener, at Aarhus reelt allerede har en dårligere digital infrastruktur end andre byer og erhvervsområder.

"Det er et problem for mine medlemmer, fordi de ikke kan tilbyde de tjenester, de gerne vil, men det er i endnu højere grad et problem for borgerne og virksomhederne. Så vi opfordrer til at få udfordringen løst nu, så det ikke er kommunen, der står i vejen for udviklingen," siger Jakob Willer.

Ifølge ham er det alle selskaber, der oplever, at sagsbehandlingsfristen er lang i Aarhus.

Det har fået den konsekvens, at investeringer rykkes til andre områder i landet, og at der ikke søges om tilladelse til at sætte flere master op, så længe de verserende sager bliver trukket langdrag.

Læs også: Aarhus: Derfor er vi bagud med mobildækningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest