Nyt patent: Apple sætter sig tungt på touch-teknologi

Med nyt patent sikrer Apple sig fuldt ejerskab over en meget anvendt touch-metode.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Mere end tre år efter den oprindelige ansøgning har Apple nu opnået et iPhone-patent, der muligvis kan gøre markedet for touchscreen-smartphones langt mere monopoliseret.

Med US patent nummer 7966578 er Apple blevet tildelt kontrollen over "[en] computer-implementeret metode til brug i sammenhæng med en bærbar multifunktions-enhed med touchscreen-skærm, [som] består af fremvisning af dele af sideindhold, heriblandt en ramme, der fremviser en del af indholdet og inkluderer andet sideindhold på touchscreen-skærmen."

Flere funktioner

Det betyder dybest set, at patentet giver Apple fuldt ejerskab over såkaldt 'kapacitiv multitouch interface' - altså den touchscreen-brugerflade, der er almindeligt brugt blandt smartphone-producenter, og som gør det muligt at navigere på touchskærmen, samtidig med at man bruger andre multitouch-funktioner.

Det kan for eksempel være at scrolle på en side med den ene finger samtidig med at man bruger to-finger touch på en indlejret ramme på siden.

Ifølge en kilde, som PC Mag har talt med, kan Apple bruge patentet til at 'mobbe' andre virksomheder som HTC, Samsung, Motorola og Nokia ved at anlægge endnu flere retssager for at komme konkurrencen til livs.

Derudover mener en patentekspert, at den meget detaljerede fil kan gøre det rigtigt svært at skabe en ordentlig konkurrent til iPhone og at patentet dermed kan komme til at lamme innovationen på området.

Men det behøver ikke at betyde enden for et rigt og varieret touchscreen-marked, for ovenstående er et worst case scenarium.

Det hele afhænger af, hvordan Apple vil bruge patentet mod konkurrenterne.

Hvis Apple beslutter sig for at hive en anden virksomhed i retten for patentovertrædelser, så skal Apple først bevise, at multitouch-brugerfladen er en kopi af Apples.

Og det er ikke sandsynligt, at store virksomheder som HTC fuldt ud vil kopiere iPhones touchscreen, detalje for detalje.

Det mest sandsynlige er, at Apple og andre virksomheder vil forholde sig til det nye patent uden for retten ved at licensere teknologien - så alle de virksomheder, der gerne vil bruge et setup som på iPhone og iPad skal betale en sum penge til Apple for rettighederne.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job