Sikkerheds-problemer rammer danske bloggere

Nye sikkerhedsproblemer i Wordpress-platformen rammer brugerne.

Artikel top billede

Læs også:

Wordpress-stifter: Kildekoden er blevet stjålet

Wordpress-bloggere ramt af gigantisk DDoS-angreb

Stort interview med Wordpress-stifter Matt Mullenweg

Det kan godt være, at Wordpress-platformen nu snart styrer 20 millioner hjemmesider på verdensplan, og at der dagligt publiceres 500.000 nye Wordpress-indlæg.

Populariteten skæmmes imidlertid ofte af sikkerhedsproblemer, og nu er den gal igen.

Denne gang må Wordpress-stifter Matt Mullenweg oplyse, at man har opdaget skjulte bagdøre i adskillige populære plugins - og at disse er blevet misbrugt til at foretage ændringer.

"Vi kom frem til, at ændringerne ikke stammede fra ophavsmændene, rullede dem tilbage, opdaterede de plugins og lukkede ned for adgangen til plugin-repository'et, mens vi søgte efter andre ubehagelige ting," forklarer Matt Mullenweg.

"Vi undersøger stadig, hvad der skete, men som et forebyggende tiltag har vi besluttet at tvangs-nulstille alle adgangskoder til Wordpress.org."

Det betyder, at de bloggere, der bruger normalt anvender community-delen af Wordpress nu er nødt til at oprette en ny adgangskode.

"... og vores opfordring er, at du ikke vælger den samme adgangskode som din gamle."

Flere sikkerhedsproblemer i 2011

Det er langt fra første gang, at Wordpress har oplyst de mange bloggere om forskellige former for sikkerhedsproblemer.

I marts blev Wordpress sendt helt til tælling under et kæmpe DDoS-angreb, og i april måtte Matt Mullenweg fortælle bloggerne, at kildekoden til Wordpress var blevet stjålet, fordi Automattic, som han ejer, havde haft ubudne gæster på serverne.

"Vi går ud fra, at vores kildekode blev set og kopieret. Mens meget af vores kode er open source, er der sårbare dele af vores og vores partneres kode," forklarede Matt Mullenweg.

Herhjemme tæller de professionelle Wordpress-brugere blandt andre Nykredit, Novozymes, Kræftens Bekæmpelse og Middelfart Sparekasse.

Læs også:

Wordpress-stifter: Kildekoden er blevet stjålet

Wordpress-bloggere ramt af gigantisk DDoS-angreb

Stort interview med Wordpress-stifter Matt Mullenweg

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest