90 procent af alle virksomheder er blevet hacket

Langt de fleste virksomheder har haft besøg af hackere. Se her, hvordan det kan lade sig gøre.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hvis det virker som om, at alle virksomheder bliver hacket for tiden, så er det fordi, at det er rigtigt.

I en ny undersøgelse (download som PDF) af 583 amerikanske virksomheder gennemført af Ponemon Research på vegne af Juniper Networks, fortæller 90 procent af respondenterne, at deres virksomheds computere er blevet brudt ind i af hackere i løbet af de seneste 12 måneder.

Næsten 60 procent fortæller om to eller flere hændelser i løbet af det seneste år.

Mere end 50 procent fortæller, at de ikke har stor tiltro til deres egen evne til at afværge nye angreb i løbet af de kommende 12 måneder.

Mod alle forventninger

Tallene er betydeligt højere end i andre, lignende undersøgelser og antyder, at stadigt flere virksomheder er ved at tabe kampen mod ondsindede indtrængere på netværket.

"Vi forventede, at hovedparten ville fortælle, ar de havde oplevet brud," sagde Johnnie Konstantas, der er chef for produktmarketing hos Juniper.

"Men at 90 procent siger, at de har oplevet mindst et brud, og at mere end 50 procent fortæller, at de har oplevet to eller flere, det er helt vildt," siger hun.

Det betyder "at databrud næsten er blevet en statistisk set sikker hændelse," i dag.

De organisationer, der deltog i Ponemons undersøgelse, kommer fra både den private og den offentlige sektor og dækker over både relativt små virksomheder, med mindre end 500 medarbejdere, og helt store organisationer med mere end 75.000 ansatte.

Online-undersøgelsen er blevet gennemført over en periode på fem dage tidligere i denne måned.

Begrænsede ressourcer

Omkring halvdelen af respondenterne mener, at sikkerhedsproblemerne skyldes begrænsede ressourcer, mens et tilsvarende antal mente, at netværkskompleksiteten udgør den primære udfordring i forhold til at implementere sikkerhedskontroller.

Ponemons undersøgelse kommer på et tidspunkt, hvor der er voksende bekymring over virksomhedernes evne til at bekæmpe sofistikerede cyberangreb.

I løbet af de seneste måneder er hackere brudt ind i adskillige 'sikre' organisationer, som sikkerhedsfirmaet RSA, Lockheed Martin, Oak Ridge National Laboratories og Den Internationale Valutafond.

En stor del af angrebene er sket ved hjælp af sofistikeret malware og såkaldt 'social engineering' designet til ikke at blive opdaget af konventionelle sikkerhedsværktøjer.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job