Derfor går de store megaprojekter altid galt

Klumme: Vi skal væk fra monolit-mainframe-kulturen, hvor en løsning er et mere eller mindre fastlagt projekt med en start, en specifikation, en udvikling, en test og en afslutning.

Artikel top billede

It-løsningsprojekter til en halv milliard kroner eller mere er det rene vanvid. Ikke desto mindre ser man stadig sådanne projekter forsøgt gennemført.

Det er, som om vi stadig lever i en mainframe-verden med de dogmer, der blev opfundet for 50+ år siden.

I Sverige har en rapport anbefalet, at et ERP-megaprojekt i forsvaret skal droppes - altså efter at man HAR investeret 600 millioner ... godt nok svenske kronar, men alligevel.

Til gengæld sparer man i omegnen af 1.000 millioner kroner ved ikke at fortsætte det håbløse projekt.

Også i Danmark ser vi sådanne projekter. For eksempel måtte en dansk VVS-grossist pludselig se regningen for sit ERP-projekt svulme op med 100 millioner kroner.

Det er velkendt, at sådanne megaprojekter kan fejle.

Forskning peger som regel på, at store it-projekter fejler på grund af manglende ledelse, for uklare målsætninger eller dårlige projektværktøjer.

Det er så antagelsen, at man bare skal gøre det bedre, så skal det nok lykkes.

Ja, ingen kan vel være uenig i, at mange projektforløb kan forbedres, hvis vi var bedre til at lære af erfaringerne - og ikke mindst, hvis der var afsat penge nok til projektet til faktisk at gennemføre det, som bøgerne siger, man skal.

Det er dog stadig et stort spørgsmål, om virkelig store projekter kan reddes på den måde. Altså dem, som vi også inden for it kan kalde for megaprojekter, uden at der er tale om en bro til Femern.

Ubrugelig business case

Sådanne megaprojekter kan i virkeligheden være en håbløs mission.

Det har en af Danmarks førende forskere i megaprojekter, Bent Flyvbjerg, forklaret.

Han blev headhuntet fra en stilling som professor ved Aalborg Universitet til at etablere forskningen på dette område ved Oxford University.

Derfor bliver projekterne altid dyrere og tager længere tid

Flyvbjerg gør rede for, at det er umuligt at lave præcise kalkuler på megaprojekter, og derfor bliver de altid dyrere og tager længere tid end beregnet - og derfor holder business case'n ikke, hvis den i det hele taget kunne laves. Det er katastrofalt.

Grundene til, at kalkulerne ikke holder, er blandt andet, at information bliver forældet på grund af projekternes levetid samt overdreven optimisme omkring omkostningerne og fordelene ved løsningerne.

Inden for jernbaneprojekter har Flyvbjerg fundet frem til, at 84 procent af projekterne estimerede trafikken meget forkert, og i ni ud af 10 tilfælde var man for optimistisk - og dette billede er IKKE blevet bedre gennem årene. Så det, at man lærer af historien, er noget vrøvl.

Under overfladen

Løsningen er selvfølgelig helt anderledes metoder til udvikling og udrulning af projekter.

Inden for it snakker vi blandt andet om agil udvikling, pilotprojekter og nedbrydning i mindre projekter som gode skridt på vejen.

Men at ændre metoder og værktøjer er kun at skrabe i overfladen.

I bund og grund er det et spørgsmål om mentalt at ændre tankesættet om, hvad "en løsning" er.

Vi skal - langt om længe - væk fra monolit-mainframe-kulturen, hvor en løsning er et mere eller mindre fastlagt projekt med en start, en specifikation, en udvikling, en test og en afslutning ofte mange år senere.

Det er heldigvis en udvikling, som cloud computing og apps i disse år er med til at skubbe til - og som vi om 10 til 20 år vil have en helt anderledes opfattelse af.

Per Andersen er principal consultant i Capgemini.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Unik System Design A/S

    Product Owner – AI-First Property Management

    Sydjylland

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job