Anonymous stjæler militær-adresser

Hacker-gruppen Anonymous har denne gang fået fat i 90.000 e-mail adresser fra militæret.

Artikel top billede

Hacker-gruppen Anonymous er trængt ind hos det amerikanske firma Booz Allen Hamilton, der rådgiver det amerikanske militær og flere af landets efterretningstjenester. Ifølge New York Times har hackerne fået fat i 90.000 e-mail adresser og kodeord, som tilhører militær-personale i USA. De mange e-mail adresser blev fundet på en server "stort set uden sikkerheds-foranstaltninger", hævder hackerne, som har offentliggjort alle adresserne på nettet.

MilitaryMeltdownMonday

Det er en pinlig sag for Booz Allen Hamilton, som blandt andet rådgiver sine kunder om cybersikkerhed og har den tidl. NSA-direktør Michael McConnell på lønningslisten.
Angrebet mod rådgivningsfirmaet er en del af en større kampagne, hvor Anonymous går efter myndigheder og private virksomheder. Hacker-gruppen har udråbt mandag som #MilitaryMeltdownMonday.

Fredag kunne Anonymous offentliggøre interne dokumenter som angiveligt er stjålet fra et andet rådgivningsfirma, IRC Federal. I de sidste uger har hackerne også været på besøg hos statspolitiet i Arizona og myndigheder i Australien, Brasilien, Anguila og Zimbabwe.

Slettet kode

Hacker-gruppen fortæller, at man kunne bevæge sig frit i det interne netværk hos Booz Allen Hamilton, hvor hackerne angiveligt var i stand til at slette kode og finde oplysninger, der kan bruges til at trænge ind hos andre selskaber og myndigheder.

Anonymous fortæller desuden, at man har fundet dokumentation for korruption, ulovlig overvågning og andre tvivlsomme forretningsmetoder hos Booz Allen Hamilton. Firmaet har indtil videre afvist at kommentere indbrudet med henvisning til sin sikkerhedspolitik.

Det har udløst ny hån fra Anonymous. "I har en sikkerhedspolitik? Det har vi slet ikke opdaget," skriver gruppen i en tweet.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS