Google+ skærper konkurrencen med online-spil

Integrationen af spil på Google+ er nu ved at udrulles. Læs her om, hvad det gør i forhold til konkurrencen med Facebook.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google nye sociale netværk, Google+, tog et stort skridt fremad torsdag ved at føje spil til sitet.

Google+ er under to måneder gammel og begyndte torsdag at udrulle en spil-knap i toppen af brugernes såkaldte strøm. Det ekstremt populære Angry Birds sammen med Zombie Lane og Edgeworld er blandt de første spil, der er blevet tilføjet sitet.

Vic Gundotram, der er senior vice president of engineering hos Google, offentliggjorde nyheden om integration af spil i et blogindlæg. Gundotra forklarer, at brugerne vil kunne klikke på en spil-knap, der vil blive placeret over deres strøm. Denne knap vil føre brugerne til en spil-side, hvilket betyder, at spillene vil være tilgængelige, når brugerne ønsker det, og ellers gemt væk.

"De oplevelser, vi har sammen, er lige så vigtige som vores forhold," skriver Gundotra.

"Vi ønsker at gøre det at spille onlinespil lige så sjovt og lige så meningsfuldt, som når man mødes over et spil i det virkelig liv. Det indebærer at give dig kontrol over, hvornår du ser spil, hvordan du spiller dem og med hvem du deler dine oplevelser."

Og netop det vil blive en vigtig funktion ved Google+, som er vokset hurtigt siden lanceringen, påpeger Ezra Gottheil, der er analytiker hos Technology Business Research.

Google+ stjæler tid fra Facebook

"Spil komplementerer sociale netværk godt," mener Gottheil.

"Når folk spiller spil med hinanden, handler det ofte mere om at gøre noget sammen, end det handler om selve spillet. Det passer faktisk rigtig godt til modellen med de brugertilpassede personlige netværk i Google+. Hvis du spiller meget, vil du sikkert gerne tale om spillet med andre spillere, men det kan kede resten af os til døde."

Gottheil bemærker også, at tilføjelsen af spil er, om ikke overraskende, så i hvert fald et smart træk. At folk har adgang til fede spil og kan interagere med personlige netværk af andre spillere, kan let vise sig at trække flere brugere til det nye sociale netværk.

"Jeg tror, Facebook nærmere bør være bange for, at Google+ snupper noget af den tid, brugerne er på sitet, frem for at det decideret snupper brugerne," tilføjer han.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job