Læs også:
Gør Forsvaret klar til supercomputer på Bornholm?
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) indrømmer nu for første gang for offentligheden, at tjenesten råder over en supercomputer.
Det sker i et joboplag, hvor efterretningstjenesten søger en HPC (High Performance Computer) specialist, som skal sørge for, at maskinen bliver udnyttet bedst muligt hver dag.
Hos Forsvarets Efterretningstjeneste bekræfter Anna Prai, at tjenesten har adgang til en High Performance Computer, der gør FE i stand til at "håndtere store og komplekse datamængder".
"Der kan jo ikke være nogen tvivl om, at vi har en HPC," siger Anna Prai, efter at være blevet spurgt til jobopslaget.
Hemmeligt i årevis
Forsvarets Efterretningstjeneste har ellers kategorisk afvist at kommentere eksistensen af en sådan maskine i årevis.
Således svarede myndigheden i juli 2007 på et ønske om aktindsigt fra Computerworld, at "FE [...] hverken [kan] be- eller afkræfte i hvilket omfang tjenesten råder over computere med stor regnekraft, hvad disse i givet fald benyttes til, eller om FE har haft eller planlægger at få adgang til denne type udstyr via internationale samarbejdspartnere."
Når Forsvarets Efterretningstjeneste nu efter mindst fire års tavshed overraskende indrømmer eksistensen af en supercomputer, så er det ikke udtryk for en uovervejet fejl.
"Vi forholder os hele tiden til, hvorfor vi kan eller ikke kan sige ting. Og her er vi blevet enige med os selv om, at vi kan tillade os at være mere åbne. Vi skal være sikre på, at den indsigt, der bliver i vores tekniske kapaciteter, ikke er til skade for os selv eller rigets sikkerhed," siger Anna Prai.
Bruges til store datamængder
Tjenesten er til gengæld ikke meget for at fortælle mere om supercomputerens opbygning og formåen, eller hvad tjenesten i detaljer benytter den kraftige computer til.
"Vi bruger den til at håndtere store og komplekse datamængder. Jeg kan ikke komme ind på detaljer omkring dens performance og andre tekniske detaljer," siger Anna Prai.
Dermed er det usikkert om FE's supercomputer er baseret på en mainframe eller er et kluster af en række maskiner. Men her kan du læse om Vestas supercomputer, der er nummer 53 på listen over verdens kraftigste supercomputere.
Selve jobopslaget fra FE indeholder ikke meget, der kan afsløre noget om teknologien eller den platform, som den hemmelige supercomputer benytter. Men det fremgår, at en ansøger bør have "erfaring med programmering, herunder anvendelse af højniveau-sprog som C/C++ og scriptsprog."
Bør have en pæn størrelse
Hos Nordunet fortæller udviklingschef Josva Kleist, der er lektor og ekspert i supercomputere, at jobannoncen stort set kun afslører, at maskinen formentlig er klynge-baseret, og at den næppe er opbygget af grafik-processorer.
"Det lyder til at være en helt almindelig supercomputer. Havde det været en GPU-baseret maskine, ville man have bedt om, at folk har kendkab til CUDA-arkitektur," siger han. (CUDA er en arkitektur fra NVIDIA, red.)
Han tør ikke gætte på ydeevnen af FE's supercomputer, og fortæller, at der ikke er nogen standard eller nedre grænse for, hvornår man kan betegne en maskine som High Performance Computer.
"Men jeg ville nok ikke selv gå ud og prale med, at jeg havde en supercomputer, hvis jeg kun havde 100 kerner," siger Josva Kleist.
Kan indkøbes i hemmelighed
Hos FE fortæller Anna Prai, at HTC'en er funktionel og således allerede er i drift. Men hun vil ikke kommentere, hvor længe den har været i funktion.
At det i det hele taget er mulig for FE at hemmeligholde eksistensen af en supercomputer skyldes blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste "i medfør af væsentlige hensyn til statens sikkerhed" i visse situationer er undtaget reglerne om udbud.
Det svarede tjenesten sidste år, da Computerworld afslørede planlægningen af en mulig supercomputer ved Dueodde på Bornholm.
Her var det opbygningen af et kraftfuldt køleanlæg med effekt nok til at nedkøle en supercomputer i verdens top-75, som afstedkom svaret.
Imidlertid afviser FE i dag at kommentere, om der er sammenhæng mellem faciliteterne på Dueodde og den hidtil hemmeligholdte supercomputer.
"HPC'en er fysisk i Københavnsområdet," siger Anna Prai.
Jobopslaget nævner da også Forsvarets Efterretningstjeneste, Amager, som arbejdssted.
