Debat: Ingen grund til at ændre lovgivningen

Der har været en voldsom interesse for Newsbooster-sagen, der er blevet gengivet som principiel for Internettet, udlagt som et spørgsmål om retten til at (deep)linke og præsenteret som et spørgsmål om at lamme internettets livsnerve. https://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=15255">Venstres IT ordfører Anders Møller vil sågar have undersøgt lovgivningen, hvilket han vil søge IT-minister Helge Sander i samråd om.

Sagen drejer sig kort fortalt om, hvorvidt det er tilladt at lave nyhedsreferater ved at robottere i dagbladenes databaser og udsende link med artikeloverskrifter til artiklerne med e-mail uden at have dagbladenes samtykke. Fogedretten i København fandt, at den skete søgning i dagbladenes database og brug af overskrifter var i strid med lovgivningen.

Henset til den debat der har været i medierne er der grund til at påpege tre forhold:

• Det er tvivlsomt, om der er behov for en revision af lovgivningen alene på baggrund af Newsbooster-sagen

Sagen blev afgjort efter bestemmelser, der tager udgangspunkt i løse kriterier såsom "god skik" (markedsføringslovens § 1) og "? handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt..." (Ophavsretslovens § 71, stk. 2).

De nævnte kriterier giver netop mulighed for at praksis kan danne sig løbende, og man undgår derved en regulering, der hurtigt vil blive utidssvarende. Som lovgivningen ser ud i dag, giver den mulighed for at inddrage alle aspekter af det skete, herunder tidens standard "god skik", hvilket navnlig er relevant ved påkendelse af spørgsmål relateret til Internettet.

• Der er tale om en konkret afgørelse, der ikke er udtryk for, at Internettet er lammet, herunder at søgemaskinerne går en usikker fremtid i møde.

Uden at kommentere kendelsens indhold i øvrigt skal det påpeges, at selvom fogedretten kom frem til, at den konkrete brug var i strid med de nævnte kriterier, er det tvivlsomt, om man ville komme frem til, at en traditionel søgemaskine skulle være ulovlig. Teknisk kan det vel argumenteres for, at der er tale om samme fremgangsmåde; brugeren definerer søgekriterierne, søgemaskinen udfører søgningen og præsenterer resultaterne, men juridisk er der forskel på den ? alt andet lige ? stærke kommercialisering af databaser, som Newsboosters virksomhed var udtryk for, og den udnyttelse traditionelle søgemaskiner foretager.

• Udviklingen hæmmes ikke ved forbuddet

Det skal erindres, at sagen principielt drejer sig om, hvorvidt en rettighedshaver (dagbladene) kan råde 100 procent over sine rettigheder. Var indgrebet blevet tilladt, ville det hæmme dagbladene i at udbyde materiale over internettet, fordi de så risikerede, at andre kommercialiserede dem, hvorved dagbladenes mulighed herfor ville være forringet.

Endelig skal det bemærkes, at der indtil videre alene foreligger en fogedretskendelse. Nu skal forbuddet justificeres, det vil sige prøves af en almindelig domstol, hvor gennemgangen af materialet i sagen er mere tilbundsgående, og det bliver spændende at se denne afgørelse.

I den forbindelse skal der peges på den hollandske sag Kranten om næsten det samme emne, hvor robotteringen og deeplinkingen blev tilladt.

Niels Bo Jørgensen er advokat i firmaet Johan Schlüter, der blandt andet har speciale i ophavsret.