TDC: Sikkerhed er Harald Nyborgs ansvar

Harald Nyborg kaster ansvaret for sine sikkerhedsproblemer over på TDC Internet, der stiller serverplads til rådighed for postordrefirmaets netbutik. Nu afviser TDC Internet anklagerne. Harald Nyborg har simpelthen valgt en billig løsning.

Postordrefirmaet Harald Nyborg kaster ansvaret for sine sikkerhedsproblemer over på TDC Internet, der hoster Harald Nyborgs netbutik.

Blandt andet skulle problemerne ifølge Harald Nyborgs IT-ansvarlige, Bjarne Pedersen, skyldes, at TDC er ferieramt og ikke har været særlig hurtig til at rette fejlene.

En af fejlene gjorde det indtil onsdag muligt for hvem som helst at læse de ordrebekræftelser, Harald Nyborgs kunder har fået efter at have afgivet bestilling i netbutikken.

Bekræftelserne indeholdt foruden data om varekøb også personoplysninger, som butikken ellers hævder at ville beskytte.

TDC Internet afviser beskyldningerne og har en noget anden forklaring på miseren:

Vil ikke miste omsætning

- Harald Nyborg har valgt en løsning, hvor vi tager os af hardwaren og sørger for, at serveren er i luften. Kunden har det fulde softwareansvar, siger projektleder Christian Borup fra TDC Internets hostingcenter.

På grund af manglende sikkerhed blev Harald Nyborgs hjemmeside udsat for et hackerangreb i december sidste år, men firmaet har endnu ikke fået de sidste problemer med angrebet ryddet af vejen, fordi en serverafbrydelse ville koste tabt omsætning, fortæller Christian Borup.

- Det problem har de nu bedt os om at løse, men det er en specifik tekniker, Bjarne Pedersen vil have til at løse opgaven, og han er på ferie i denne uge. Så vi er ikke mere ferieramte, end at en anden tekniker sagtens kunne ordne det med det samme, understreger Christian Borup.

Han tilføjer, at problemet med de blotlagte ordrebekræftelser intet har at gøre med hackerangrebet, men at det skyldes en svaghed i den applikation, der kører Harald Nyborgs netbutik.

Sikkerheden i den er også Harald Nyborgs eget ansvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S