IT-konsulenten Jesper Fischer blev helt sentimental efter at have læst Computerworld Onlines første artikel i serien om computer-veteraner.
Selv fik han lyst til at gå i kælderen for at sætte strøm til sin egen første rigtige computer:
- Det startede i 1981, da nogle venner fik en Sinclair ZX81, og jeg for første gang fik prøvet at arbejde med en computer. Jeg var 16 og blev hurtigt overbevist om, at dette var noget, jeg skulle prøve, fortæller Jesper Fischer.
Året efter kom en helt ny model fra Sinclair. Spectrum, som den hed, havde farver og hele 16K RAM, og Jesper Fischer måtte eje den.
Fræsede selv kabinet
- Det første år gik mest med at spille spil, men efterhånden blev det for besværligt at anvende kassettebånd. Jeg fik indkøbt et 5¼" diskettedrev og sat det til computeren. Denne bedrift, at jeg selv kunne udvide computeren, gav mig blod på tanden, siger Jesper Fischer, der efterfølgende fik bygget interface til en farvemonitor og en RAM-udvidelse, som gjorde det muligt at udvide hukommelsen til 256K RAM.
Da Spectrum'en ikke kunne håndtere så meget hukommelse, måtte han løbende skifte mellem de forskellige RAM-områder.
Jesper Fischer fik den indbygget i et specialbygget stålkabinet, som han selv borede og fræsede ud, så der var plads til både diskettedrev foran og alle de forskellige stik bagpå.
- Da jeg nu ikke længere rigtigt kunne udbygge den, måtte jeg begynde at kigge på de andre muligheder, den indeholdt. Her startede mine erfaringer med programmering, fortæller Jesper Fischer.
Begyndte at programmere
Det startede med de simple muligheder, som var indbygget med programmeringssproget BASIC, men han gik hurtigt over til de mange andre programmeringssprog, som kom til.
- Jeg husker tilbage på "Fourth", som på det tidspunkt var udset til at være "det bedste nye programmeringssprog". Herefter kom naturligvis "Fifth" og andre mere eller mindre gennemtænkte sprog, siger Jesper Fischer, som dog endte med at programmere i assembler (Z80):
- Her åbnede sig en helt ny verden for mig. Jeg startede med udvikling af mindre programmer og endte med - fortæl det ikke til nogen - at være god til at bryde de kopibeskyttelseskoder, der var på den tids spil, siger Jesper Fischer og tilføjer:
- Jeg kan den dag i dag godt forstå, hvad det er, der driver en hacker: Glæden ved endelig at få brudt igennem den ene eller anden form for kode.
"Krigen"
Op gennem 80'erne kom der nye og hurtigere maskiner, og Jesper Fischer glemmer ikke "krigen" mellem Spectrum og Commodore 64-fans.
- Jeg holdt på Spectrum, selv efter at jeg havde erkendt, at den nok ikke kunne det samme som en Commodore 64. Jeg overgav mig dog aldrig og gik først over til en ny computer i 1989, da jeg fik min første pc: En Commodore PC10 med 10 megabyte harddisk og 256 kilobyte RAM, siger Jesper Fischer.
Han ville gerne have vist sin Spectrum frem til Computerworld Onlines læsere. Men pludselig går det op for ham, at den blev sendt til storskrald sidste år:
- Jeg er lidt ked af, at jeg lod mig overtale til at smide den ud efter cirka 20 år. Min logiske sans siger stadig, at det nok var meget fornuftigt at gøre, men mit hjerte siger, at jeg nok burde have holdt fast på den, slutter Jesper Fischer.
I dag arbejder han dagligt med computere og tænker ofte tilbage på Spectrum'en, der viste ham vejen til et ingeniørstudie og videre ud i konsulentbranchen.
