Tysk domstol imod dybe links

En domstol i München har givet en tysk avis medhold i en strid om dybe links. Dommen mod nyhedstjenesten Newsclub.de er den første i Tyskland, der går imod dybe links. Begrundelsen er den samme som i den danske sag mod Newsbooster.

Den tyske delstatsdomstol i München har givet den tyske avis Mainpost medhold i sine anklager mod nyhedssøgetjenesten Newsclub.de.

Newsclub har søgt i avisens internetudgave og hentet overskrifter, som tjenesten derefter har distribueret via nyhedsbreve og på hjemmesiden.

Afgørelsen er ifølge internetmagasinet Wired truffet ud fra et EU databasedirektiv, som i dansk lovgivning er formuleret i Ophavsretsloven i afsnittet om beskyttelse af databaser.

Interessant i forhold til Newsbooster

Det er derfor interessant i forhold til den danske Newsbooster-sag, at en anden domstol inden for EU fortolker lovgivningen på samme måde som fogedretten i København.

Newsclub havde tidligere fået medhold i sagens første akt ved en domstol i Berlin. Nu har delstatsdomstolen i München altså givet avisen medhold, og sagen afventer nu den endelige kendelse ved delstatens højeste retsinstans.

Her er udmeldingen ifølge Newsclub, at domstolen giver delstatsdomstolen ret. Derfor er Newsclub forberedt på at appellere dommen til Tysklands Højesteret.

I Tysklands Højesteret verserer i øjeblikket en anden sag om dybe links, hvor nyhedssøgetjenesten Paperboy.de sidder på anklagebænken. Paperboy.de har vundet ved de tidligere retsinstanser. Derfor er domstolen i Münchens kendelse den første i Tyskland, der går imod.

Relevant link:

Newsclub.de om sagen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S