De styrer trafiklysene

Trafikken ville gå helt i koks, hvis Vejdirektoratets IT-folk ikke passede deres arbejde med omhu.

Civilingeniørerne Erik Randrup og Steen Lauritzen er to af disse mennesker, der beskæftiger sig med lysreguleringen af biler, knallerter, cykler og fodgængeres færd på statens 1600 kilometer veje i Danmark.

De sørger for, at det røde lys rent faktisk skifter til gult og grønt i 200 lyskryds alle landets afkroge. Og for at der for guds skyld ikke bliver grønt for begge retninger på samme tid, for det kan jo selvsagt udløse grufulde trafikulykker.

Erik Randrup

Derfor er trafiklys-systemerne programmeret sådan, at grønt lys til alle er umuligt. Derimod går et fejlramt kryds typisk helt i rødt, når der opstår fejl - medmindre strømmen går, og alle lys slukkes, fortæller Steen Lauritzen og Erik Randrup

- Almindelige mennesker tror, at et signalanlæg (styringen af trafiksignalerne i et kryds, red.) er noget, en elektriker har sat op med grønt x antal sekunder og rødt x antal sekunder for hver retning, siger Steen Lauritzen.

Men, forklarer han, hvis trafiklysene fungerede så banalt, ville vi få væsentlig flere trafikulykker, mere kødannelse og formentlig også mere arrig utålmodighed bag rattene.

Eksempelvis har man reduceret antallet af lastbilulykker på landet ved at putte detektorer i vejen, der får en lyskurv til at skifte til grønt, når disse 30-40 tons køretøjer nærmer sig. Det giver færre lastbiler, der kører over for rødt og færre, der bremser brat op og risikerer at blive involveret i en kollision med bagvedkørende, der måske tror, lastbilen vil prøve at nå over krydset for gult lys.

Steen Lauritzen

Derfor skal der ingeniører og systemudviklere til. Folk, der kan udvikle avanceret styring af trafikken, der tager højde for både trafikanters psykologi, myldretids-belastninger, bybussers behov for at holde køreplanen og meget andet.

Avanceret IT og teknologi spiller en stadig større rolle i trafikken. Intelligent koordination af en hel bys lyssignaler er det nyeste, og det tester Københavns kommune så småt.

Her kan systemerne analysere data i realtid og sørge for øjeblikkelig respons på trafikbelastningen i rytmen i de røde, gule og grønne lys. Der er en central computer, der konstant modtager oplysninger om trafik i en hel by, regner på alle data for hvert enkelt signalanlæg hele tiden og justerer en smule her og der.

Med denne intelligente styring baseret på fakta fremfor forudsigelser kan signalanlæggene for eksempel tage højde for ferietids-sløvhed og juletrængsel.

IT I VIRKELIGHEDEN Computerworld IT Job og Computerworld Online sætter i en artikelserie fokus på IT i virkeligheden. Derude hvor tusinder af IT-folk dagligt tager hånd om systemer, som er med til at holde Danmark kørende, helt uden at de fleste danskere tænker over det. Som regel er det først i det øjeblik, noget pludselig ikke virker, at disse IT-folk får opmærksomhed. Du finder artiklerne i serien i IT Job i Computerworld og på www.computerworld.dk og www.jobworld.dk.

Intelligent styring kan også bruges til at give grønt lys for ambulancer og anden akut udrykning.

I Køge har man installeret et system, der giver busser bedre vilkår. Bussen er udstyret med en sender, der fortæller lyskurven, at nu kommer en bus og vil have grønt lys.

Kan hackere teoretisk set manipulere med trafiklys og for eksempel stille alle på rødt lys, hvis de fandt en sikkerhedsbrist?

Steen Lauritzen: Teoretisk set er det muligt, men hidtil har vi ingen eksempler på, at dette er forekommet. Det må anses for lidet sandsynligt, at en hacker fra sin hjemme-pc kan lave hærværk på styringen af signalanlæggene.

Dette kræver ikke alene kendskab til telefonnumrene, men også kendskab til alle passwords på de forskellige sikkerhedsniveauer til at se og rette i data. Hertil kommer, at systemet fungerer med tilbagekald til pc'en, således at ændringer i systemet kun kan foretages fra nærmere definerede pc'er.

Hvad er det mest meningsfulde ved dit job?

Signalanlæg i Danmerk: Der er 70.000 kilometer veje i Danmark og godt 2700 signalanlæg - altså lyskurve og lignende. Halvdelen af signalanlæggene er samordnede med andre, sådan at de kan lave grøn bølge i byer. Resten styrer rød, gult og grønt lys ud fra den faktiske trafik, nemlig med trafikstyring ud fra detektorer i vejen.

Erik Randrup: At jeg kan ændre nogle ting, så forholdene bliver bedre for dem, der kører på vejene. For eksempel når vi efter en trafikulykke analyserer, om den kunne være undgået. Så man kan godt sige, at jeg er med til at redde liv med mit job.

Hvad tænker du selv, når du skal holde længe for rødt?

Erik Randrup: Hvis jeg holder for rødt på en kommunal eller amtslig vej, hvor ingen biler kommer kørende på tværs, bliver jeg grumme ked af, at vejbestyrelsen har sparet og købt en billigere anlæg. Men det koster flere hundredetusinde til detektorer og styreapparat, så måske var der ikke penge på budgettet til at opgradere.

Og så tænker jeg måske, at der er nogle veje, der trænger til at blive udbygget, så myldretiden ikke skaber meget kø. Og så er det jo grundlæggende sådan, at hvis mange vil samme vej, så må nogen vente.